Annonce
Bolig og livsstil

Naviger uden om boliger med oversvømmelsesrisiko

Ejer du allerede en bolig, kan du få et gratis klimatilpasningstjek på klimatilpasning.dk. Her kan du få en fagmand til at gennemgå boligen og vurdere, om den kan stå stand mod klimabetingede vandmasser - og ikke mindst hvad der kan gøres, hvis huset ikke er sikret optimalt. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Havudsigt og en beliggenhed tæt ved vandet var engang attraktivt. Det er det nødvendigvis ikke længere, siger professor.

Massive mængder regn er i det seneste år væltet ned, og alle prognoser peger på, at det mere voldsomme vejr er kommet for at blive.

De små dråber kan forårsage store skader og økonomiske omkostninger.

Så er du på jagt efter et nyt hjem og gerne navigere uden om klimaklemte boliger, kan du med fordel gøre lidt forarbejde.

Blandt andet via "DinGeo", som boligportalen Boliga står bag. Den kan tilgås som app eller via dingeo.dk.

Her kan du blandt andet undersøge oversvømmelsesrisikoen.

- Ofte køber man boliger i de smukke forårsmåneder. Men man burde købe bolig om efteråret, hvor man bedre kan se vejrets indvirkning. Men det kan man bruge DinGeo til, siger product owner Lars Groth.

- Det er ikke en facitliste, men en hjælp til at afveje husets kvaliteter i forhold til eventuelle klimaomkostninger, fortsætter han.

Mens skybrud rammer mere eller mindre tilfældigt, er boligen generelt mere udsat, hvis den ligger i nærheden af hav, søer, vandløb, fjorde eller åer.

Men da du sjældent kan koordinere en fremvisning med et regnskyl, råder Lars Groth boligkøberne til at tage en bold med.

Læg den på terrassen: Triller den mod eller væk fra huset? Det kan antyde, om vandet siver ned langs soklen eller væk fra huset.

- Terrasser er de bedste vandmotorveje, forklarer Lars Groth.

Derudover skal du gennemgå soklen for revner og sprækker, som er forårsaget af fugt.

- Er der en kælder, er risikoen for fugtskader langt større. Er du ude at kigge på bolig, så kig bag møbler og gamle flyttekasser efter skjulte fugtskjolder, siger Lars Groth og fortsætter:

- Har der været vand derinde, kan du se saltudtrækninger eller fugtlinjer.

Du kan også spørge sælger eller ejendomsmægler, hvor udsat huset er, og hvad der er gjort for at klimasikre det.

Får du ikke et tilstrækkeligt svar, så søg efter, om der er nogle nyhedsartikler fra lokalområdet om oversvømmelse, råder professor Michael R. Rasmussen fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet.

- Det er meget beklageligt for dem, der bor der. For klimaudfordringer kan nærmest gøre et hus usælgeligt, siger han.

- Jeg ville selv undersøge risikoen nøje, hvis jeg skulle kigge efter nyt hus. Det skulle være virkelig godt og virkelig billigt, så der også var råd til klimatilpasning og udbedringer efter skader.

Det er altså en afvejning mellem husets kvaliteter, prisen og risikoen for oversvømmelse.

- Skyldes oversvømmelserne regn, vil jeg råde til at få en højvandslukke, som sørger for, at vandet ikke presser sig op i boligen, siger Michael R. Rasmussen.

Derudover kan løsninger være faskiner, regnbed og omfangsdræn.

- Skyldes oversvømmelserne derimod fyldte vandløb og en vandmættet jordbund, er det langt vanskelige at løse. Du skal nærmest bygge en vold af stålspuns om huset. Men det er ikke nogen garanti, siger han.

/ritzau fokus/

  • Mathias Løvgreen Bojesen
    Ejer du allerede en bolig, kan du få et gratis klimatilpasningstjek på klimatilpasning.dk. Her kan du få en fagmand til at gennemgå boligen og vurdere, om den kan stå stand mod klimabetingede vandmasser - og ikke mindst hvad der kan gøres, hvis huset ikke er sikret optimalt. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet