Annonce
Bolig og livsstil

Nedsæt risikoen for hudkræft ved at smøre øjenlågene

Beskyt dine øjenlåg med solcreme eller et par solbriller med uv-beskyttelse. Foto: Free/Colourbox, arkivfoto

I gennemsnit bliver næsten ti procent af ansigtet ikke smurt ordentligt ind i solcreme. Så sæt fokus på at få smurt ansigtet og særligt øjenlågene ind.

Det kan være en fedtet omgang, når hele familien skal smøres ind i solcreme fra top til tå. En, to, tre, og så er det klaret.

Men et nyt studie foretaget på University of Liverpool viser, at særligt ansigtet ikke bliver smurt omhyggeligt nok ind, når vi klasker solcremen på. Faktisk misser vi i gennemsnit ti procent af ansigtet.

77 procent af deltagerne i undersøgelsen fik slet ikke smurt området mellem øjnene lige hen over næsen, mens 13,5 procent af deltagernes øjenlåg ikke var beskyttet af solcreme.

Og det er en stor risiko at løbe. For mellem fem og ti procent af tilfældene af hudkræft findes faktisk på øjenlågene, ifølge den britiske undersøgelse.

Christine Lind Behrens, seniorprojektleder i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne, mener ikke, det er så overraskende, at øjenomgivelserne ikke bliver smurt ordentligt ind, da solcreme ikke nødvendigvis er den mest behagelige oplevelse omkring øjnene.

- Det er ikke så overraskende, da mange nok gerne vil undgå solcreme i øjnene, og derfor er lidt mere forsigtig med solcremen i det område, siger Christine Lind Behrens og tilføjer:

- Alligevel er det interessant, at studiet sætter fokus på problemstillingen, da mange nok ikke er opmærksomme på, at området omkring øjnene også bør solbeskyttes.

Det er altså vigtigt at huske området omkring øjnene og selve øjenlågene. Hvis man ikke kan forlige sig med den fedtede følelse på øjenlågene, kan man i stedet investere i et par gode solbriller.

- Hvis man bruger solbriller med uv-filter, beskytter det øjenlågene. Jo større solbrillerne er, jo større område beskytter de, fortæller Christine Lind Behrens.

Ifølge den britiske undersøgelse findes mellem fem og ti procent af tilfældene af hudkræft specifikt på øjenlågene. Kræftens Bekæmpelse ligger dog ikke inde med tilsvarende danske tal.

- Men eftersom danskere og englændere ligner hinanden - lys hudtype, samme klima med mere - forestiller jeg mig, at tallet vil være nogenlunde det samme for Danmark, bemærker Christine Lind Behrens.

Christine Lind Behrens tilføjer dog, at cirka 90 procent af alle tilfælde af hudkræft på øjenlågene er basalcellekræft, der er den mindst alvorlige form for kræft i huden.

- Kun cirka en procent af tilfældene er modermærkekræft, der er den mest alvorlige form for kræft i huden, forklarer Christine Lind Behrens, seniorprojektleder i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne.

Man bør som hovedregel beskytte sig med skygge, solhat og solcreme, så snart uv-indekset har bevæget sig op på tre eller derover. Selv om det er halvskyet, kan uv-indekset godt være over tre i Danmark. Og rejser man sydpå, kan det være væsentligt højere.

Fakta: Beskyt dig mod hudkræft

- Beskyt dig med skygge, solhat og solcreme, når uv-indekset er tre eller derover.

- Er du ude i solen, er det vigtigt at bruge solcreme på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj.

- Det kan være vanskeligt og ubehageligt at bruge solcreme i området omkring øjnene. Her kan en bredskygget solhat hjælpe med at skabe skygge til øjnene eller solbriller med uv-filter.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne.

  • Sol
    Beskyt dine øjenlåg med solcreme eller et par solbriller med uv-beskyttelse. Foto: Free/Colourbox, arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle