Annonce
Bolig og livsstil

Nephew vender tilbage til Roskilde Festival til sommer

Nephew skal spille på Orange Scene på sommerens Roskilde Festival. Her er forsanger Simon Kvam på samme scene i 2010. Foto: /ritzau/Thomas Borberg

Roskilde Festival er klar med ti danske navne til sommerens festival. Nephew er tilbage på Orange Scene.

Når Roskilde Festival finder sted i sommeren 2018, bliver det med en række danske kunstnere på programmet, som med programchefens ord både repræsenterer etablerede navne og fremtidens lyd.

Et af de største danske navne på plakaten er Nephew, oplyser festivalen.

- Vi har en ret stærk historik med Nephew. De startede på vores campingscene for 17-18 år siden og har været tilbage nogle gange. De seneste to gange på Orange Scene, siger Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén.

Det er femte gang, at Nephew skal spille på Roskilde Festival. Selv om bandet med forsanger Simon Kvams ord nu er blevet rigtig voksne, så er de lige spændte på koncerten, som første gang de skulle spille på festivalens største scene.

- Vores mission er at kigge både tilbage og frem. Vi vil forsøge at leve op til vores egen historie og invitere publikum indenfor til folkefest, og samtidig har vi en drøm om at vise nye sider af Nephew, siger Simon Kvam i en pressemeddelelse.

Nephew offentliggjorde i oktober, at bandet skal spille flere koncerter efter fire års pause.

De nye danske navne på festivalens plakat er derudover Baby in Vain, Benal og Bisse, som ifølge Roskilde Festival er på vej mod større gennembrud, mens Baime, Cabal, Goss, Iris Gold, Kippenberger og Lød kommer fra "vækstlaget" i dansk musik.

- Jeg synes, at vi er ved at få stykket et dansk lineup sammen, hvor vi både har store navne som for eksempel også C.V. Jørgensen, men som sædvanlig også viser rigtig meget af fremtidens lyd, siger Anders Wahrén.

- Mange af de bands og solister, vi præsenterer, har ikke spillet for store skarer tidligere, men vi kan være med til at løfte dem frem og præsentere dem for et stort publikum. Det ser vi helt klart også som vores rolle i forhold til de danske artister, tilføjer han.

Tidligere har Roskilde Festival præsenteret blandt andet Gorillaz, Bruno Mars og altså danske C.V. Jørgensen som hovednavne.

Roskilde Festival finder sted fra lørdag 30. juni til lørdag 7. juli 2018.

  • Roskilde Festival 2010 - Nephew
    Nephew skal spille på Orange Scene på sommerens Roskilde Festival. Her er forsanger Simon Kvam på samme scene i 2010. Foto: /ritzau/Thomas Borberg
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion