Annonce
Bolig og livsstil

Nu kan du presse renten på forbrugslånet

Har du optaget et såkaldt forbrugslån inden for de seneste fem år, er der mulighed for at forhandle dig til en billigere rente netop nu - hvis låneudbyderen vel at mærke vil gå med til at genforhandle dit lån. (Arkivfoto) Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Ifølge tal fra Nationalbanken er renten på forbrugslån lige nu så lav, at der kan være penge at spare ved at tage en renteforhandling med sin låneudbyder.

Har du på et tidspunkt købt en ny fladskærm, en sofa eller en cykel for dyrt lånte penge via et forbrugslån, kan den endelige regning blive meget dyrere, end hvad produktet egentlig kostede.

Bankerne og kreditselskaberne tager nemlig store summer i renter for at låne dig pengene. Men lige nu er der faktisk en anledning til at få genforhandlet de høje renter.

Ifølge den uafhængige sammenligningsportal for lån Lendme har renterne på netop forbrugslån aldrig været lavere.

Det betyder, at du skal slå til nu ved at genforhandle renten på dit nuværende lån - især hvis det har nogle år på bagen.

Ifølge tal fra Nationalbanken ramte den gennemsnitlige rente 5,863 procent i december 2018. Og det svarer til et fald på 30 procent sammenlignet med slutningen af 2013.

Det giver anledning til at tage en rentesnak med sin låneudbyder, fortæller Frederik Murmann, der er administrerende direktør hos Lendme.

- Har du optaget lån inden for de seneste fem år, kan du forvente at se et markant rentefald, hvis du genforhandler dit lån netop nu. Så du bør udnytte denne mulighed for at se, om du kan få dem billigere, siger Frederik Murmann.

Mange af dem, der hver måned betaler af på forbrugslånet, er nemlig ikke klar over, at renten muligvis ikke er tidssvarende, og derfor bør de få genforhandlet renten, lyder det fra Frederik Murmann.

Spørger man forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea, er det ikke underligt, at renten på forbrugslån er på vej ned.

- Vi ser en stigende konkurrence på forbrugslånene, og det kan betyde, at renterne på lånene bliver sænket for at være mere attraktive, siger hun.

Selv om alle reelt set kan tage en forhandling med banken eller kreditselskabet, så er det ikke alle, der skal forvente at få renten sat ned.

Det afhænger nemlig af, hvor god en kunde du har været hidtil, lyder det fra Ann Lehmann Erichsen.

- Er du en kunde, der aldrig har overtræk, og som altid betaler sine afdrag til tiden, så vil du stå bedre i en forhandlingssituation, siger hun.

Har du til gengæld kun sjældent betalt dine afdrag til tiden, vil det også være svært at overbevise låneudbyderen om at sænke renten.

- Derfor kan du med fordel lave et overskueligt budget, som viser, hvor meget du har råd til at afdrage i fremtiden. På den måde vil låneudbyderen nok også være mere tilbøjelig til at indgå i en forhandling med dig om at få en bedre rente, siger Ann Lehmann Erichsen.

Selv om renten på forbrugslån er faldet, fortæller Ann Lehmann Erichsen, at du skal være varsom med at optage dem.

/ritzau fokus/

  • PLUS/PFS Nu kan du presse renten på forbrugslånet
    Har du optaget et såkaldt forbrugslån inden for de seneste fem år, er der mulighed for at forhandle dig til en billigere rente netop nu - hvis låneudbyderen vel at mærke vil gå med til at genforhandle dit lån. (Arkivfoto) Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk