Annonce
Bolig og livsstil

Ny computer: Sådan sletter du de unødvendige programmer

Vil du gerne have renset din nye computer fuldstændig for programmer, der bare fylder og ikke har noget formål, er der flere ting, du skal have for øje, fortæller to computereksperter. Foto: Free/Colourbox

De fleste nye computere er fyldt med præinstallerede programmer, som bare bør slettes. To it-eksperter guider her til, hvordan du gør.

Der er intet som at få en ny computer mellem hænderne. En ny computer, der kører uden problemer og ikke har overflødige programmer liggende.

Men det er faktisk ikke tilfældet. For i computerverdenen er det et kendt problem, at producenten fylder nye computere med en lang række programmer, som du i virkeligheden ikke har brug for.

Det skyldes, at producenterne tjener penge på at lade andre firmaer installere programmer på computerne.

Derfor bør du slette dem, men hvordan gør man lige det? Det kan Morten Sahl Madsen, der er test- og forbrugerredaktør hos Computerworld, give svaret på.

For det første er det vigtigt at lære at skelne de ubrugelige programmer fra de vigtige.

- Det, der kan gå galt, når du går ind og sletter, er, at du måske kommer til at slette en driver eller programmer, der er med til at gøre computeren bedre, siger Morten Sahl Madsen.

Hold dig derfor fra at slette programmer, der har ordet "driver" i navnet. Præinstallerede spil eller guider kan sagtens slettes.

Ifølge Morten Sahl Madsen findes der også hjemmesider, der har samlet en oversigt over, hvilke programmer du bør gemme eller slette.

Vil du gerne undgå processen med at slette alle programmer manuelt, er der ifølge Morten Sahl Madsen også en anden mulighed.

- Vil du gerne have en computer, der er så "ren" som muligt, så kan du inde i indstillingerne på enhver Windows-computer finde en menu, der hedder "opdatering og sikkerhed". Her er der en menu, der hedder "genoprettelse", siger han.

Vælger du at gennemgå denne genoprettelsesproces, bliver alt unødvendigt slettet på computeren, så kun Microsofts egne programmer ligger tilbage.

Ved at vælge denne løsning kan du risikere, at enkelte drivere er blevet slettet.

Sker det, skal du ifølge Morten Sahl Madsen gå ind på computerproducentens hjemmeside - eksempelvis Dell, Asus eller Acer.

Mange computerproducenter har nemlig et program på hjemmesiden, som automatisk kontrollerer din computer for mulige mangler.

Har du en computer med en Intel-processor, som de fleste computere har, kan du også gå ind på Intels hjemmeside og lave samme automatiske kontrol.

Er du ikke den mest it-kyndige, kan det være en god idé at søge hjælp til at få slettet alle de unødvendige filer.

Ifølge Phuoc Ngoc Vu, der er it-konsulent og ejer af selskabet Itcosmos, findes der nemlig andre programmer, du også bør fjerne, som kan være svære at gøre selv.

- Når de nye programmer installeres ved første opstart, så danner der sig en kodestreng inde i Windows' database, og her bliver det registreret, om du har en licensnøgle eller ej, siger han og fortsætter:

- Hvis ikke du rydder op derinde, så bliver registreringsdatabasen fyldt op, og så bliver Windows langsommere, når det starter op, siger Phuoc Ngoc Vu.

Vælger du selv at give dig i kast med at slette kodestrengene i registreringsdatabasen, skal du ifølge Phuoc Ngoc Vu også passe på ikke at slette koder til andre vigtige programmer.

Har du købt en ny Mac-computer fra Apple, støder du på færre af denne type problemer, lyder det fra begge eksperter.

Apple har nemlig deres egen software og hardware, så de fylder ikke computerne med andres ubrugelige programmer.

Fakta: Sådan sletter du ubrugelige programmer på din pc

- Gå ind i startmenuen og skriv "tilføj" i søgefeltet.

- Tryk på menuen, der hedder "tilføj eller fjern programmer".

- Her får en lang oversigt over alle programmerne på computeren, som du kan slette.

- Vil du gerne rense computeren helt, skal du søge efter menuen "opdatering og sikkerhed".

- Her finder du sidemenuen "genoprettelse", hvor du skal finde en sætning i blå skrift.

- Her står der "få mere at vide om, hvordan du starter forfra med en ren installation af Windows". Følger du denne menu, sletter du alle programmer, så kun Microsofts egne programmer ligger tilbage.

Kilde: Morten Sahl Madsen.

/ritzau fokus/

  • Computer bærbar ny tastatur pc
    Vil du gerne have renset din nye computer fuldstændig for programmer, der bare fylder og ikke har noget formål, er der flere ting, du skal have for øje, fortæller to computereksperter. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kommune: Ser med stor alvor på elevers dårlige karakterer

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle