Annonce
Bolig og livsstil

Ny skala i dag: Kend de nye energimærker før køb

På det gamle energimærke var der efterhånden gået inflation i plusserne. Mange ny-producerede hvidevarer hed noget med A+, A++ eller A+++. Fra 1. marts skal en ny mærkningsordning gøre energiklassificeringen mere overskuelig. (Genrefoto) Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix

93 procent af danskerne kigger på energimærket, før de køber tv, køleskab eller vaskemaskine. Ny skala skal gøre energimærket mere overskueligt.

Fra 1. marts er det slut med forvirrende energimærker med utallige plusser, når man køber ny vaskemaskine, fryser, opvaskemaskine eller fjernsyn.

De gamle energimærker med eksempelvis A+++ bliver nemlig droppet til fordel for en ny A-G skala.

- På afstand ligner energimærket sig selv. Det, der ændres, er selve skalaen, hvor alle de forvirrende plusser forsvinder, forklarer Thore Stenfeldt, der er fuldmægtig ved Center for Energieffektivisering under Energistyrelsen.

Den nye energimærkning får blandt andet ros fra Forbrugerrådet Tænk, som længe har slået på tromme for en mere logisk og overskuelig mærkning.

Og med den nye skala får forbrugerne et mere letlæseligt overblik end det mærke, som har været hidtil.

- Vi ved, at energimærket er noget, som rigtig mange danskere kigger på, når de skal købe nye produkter, siger Vibeke Myrtue Jensen, der er miljøpolitisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk.

Konkret betyder den nye skala, at et produkt, som hidtil har haft mærket A+++, altså det bedste, kan få mærket B eller C på den nye skala - afhængig af produktet.

- Inden for flere produktgrupper bliver mærket B det bedste på den nye skala. For der skal være rum til nye og endnu bedre produkter, som i fremtiden kan få energimærket A, siger Vibeke Myrtue Jensen.

Der indføres desuden en bogstavskala for støjklasser, så man let kan sammenligne med andre køleskabe eller vaskemaskiner.

- Støjniveauet er enormt vigtigt, hvis der er tale om et produkt, som skal stå i køkkenet eller stuen, og selv de mindste ændringer gør en forskel, siger Thore Stenfeldt.

Før stod støjniveau angivet i decibel. Fremover kan man se, hvor meget produktet larmer på en skala fra A-D.

Inden du suser ned og køber nyt i butikken, skal du dog afklare dit behov, tilføjer Vibeke Myrtue Jensen.

For det er ikke nødvendigvis godt for miljøet, at du vipper en to år gammel vaskemaskine ud til fordel for en ny med et bedre energimærke, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

Energimærket forholder sig nemlig kun til, hvad selve produktet bruger af energi, når det først er rykket hjem i stuen.

- Men selve produktionen er også i sig selv ret miljøbelastende. Derfor skal man ikke skifte produktet ud, før det er nødvendigt, forklarer Vibeke Myrtue Jensen.

Når du er afklaret omkring dit behov, vil energimærket til gengæld være en fornuftig rettesnor, lyder rådet fra begge.

- Og man skal vide, at selv med de små energiforbrugende produkter er der en stor samlet klimagevinst ved at vælge de mest energieffektive - netop fordi vi samlet har så mange stående i hvert hjem, siger Thore Stenfeldt.

/ritzau fokus/

På det gamle energimærke var der efterhånden gået inflation i plusserne. Mange ny-producerede hvidevarer hed noget med A+, A++ eller A+++. Fra 1. marts skal en ny mærkningsordning gøre energiklassificeringen mere overskuelig. (Genrefoto) Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
  • BELGIUM-ENVIRONMENT-ENERGY

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Regn over Dølle - men solen er på vej

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt