Annonce
Bolig og livsstil

Ny trend: Dark mode på mobilen påvirker batteri og øjne

Dark mode er godt for flere ting, men ikke bygningsfejl - hvilket hver tredje har. Hvis du har bygningsfejl, har øjet nemlig i forvejen svært ved at bryde lyset og fokusere. Og det vil blive sværere i dark mode. (Arkivfoto) Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix

Dark mode får batteriet til at holde længere, men er ikke altid en fordel for øjnene, fortæller eksperter.

Måske har du hørt om dark mode - ellers kommer du til det.

I dark mode har man byttet rundt på de normale indstillinger. Derfor lyser teksten op med hvid, mens resten af skærmen er sort.

Dark mode findes allerede på mange telefoner, tablets og apps. Og den mørke skærm bliver rost som værende god for øjnene og batteriets levetid.

Men er det rigtigt?

Det kommer an på, hvem man er - og hvad man vil opnå, siger Steffen Hamann, der er overlæge på Rigshospitalets Øjenklinik og specialiseret i neurooftalmologi - samspillet mellem øjne og hjerne.

Du ser nemlig skarpest, når pupillerne er små. Men når du læser på en mørk skærm, bliver pupillerne store.

- Forskning viser, at læsehastighed, tekstforståelse og øjnenes evne til at fokusere er bedre, når man læser mørk tekst på hvid baggrund - fremfor hvid tekst på mørk baggrund. Så her er dark mode ikke en fordel, siger han.

Dark mode kan til gengæld være en fordel, hvis du ikke kan lægge telefonen fra dig inden sengetid.

Når en del af lyset dæmpes, fordi skærmen bliver mørk, lægger man nemlig også en dæmper på det udskældte blå skærmlys.

- Det blå skærmlys er ikke i sig selv skadeligt, men det er dårligt inden sengetid. Lyset nedsætter nemlig hjernens melatoninproduktion og fortæller hjernen, at det er dag. Derfor vil man få sværere ved at falde i søvn, siger Steffen Hamann.

Så hvis du ikke kan holde skærmene ude af soveværelset, er det bedre at kigge på en mørkere skærm.

- Men til almindelig brug i dagtimerne ville jeg anbefale den klassiske skærm, siger Steffen Hamann.

I forhold til batteriets levetid er det rigtigt, at dark mode gør en forskel.

Men effekten afhænger af skærmtypen, siger John G. Pedersen, der er redaktør på mobilsiden meremobil.dk, som har kigget nærmere på dark mode.

- Strømforbruget afhænger af, hvor mange pixels der er tændt og slukket. Og på nogle skærme betyder sort, at dioden er slukket. Men på andre skærme er dioderne stadig tændt, selv om skærmen ser sort ud, siger han.

Hvis det er en OLED-skærm - som på mange Samsung-telefoner - betyder sort skærm, at lamperne er slukket.

Hvis det derimod er en LCD-skærm - som på alle iPhones op til nummer ti - forbliver lamperne tændt uanset farve.

- Så en OLED-skærm vil spare strøm i dark mode. Men hvis man har en LCD-skærm, er der ingen effekt, siger John G. Pedersen.

Hvis du for alvor vil forbedre batterilevetiden, skal der dog mere til.

Eksempelvis kan du slå notifikationer fra.

- Alle de ting, som får skærmen til at lyse op, sluger strøm. Så jo flere faktorer man kan fjerne, jo større effekt, siger John G. Pedersen.

/ritzau fokus/

  • GERMANY-US-APPLE-TELECOMMUNICATION-INTERNET-SOFTWARE
    Dark mode er godt for flere ting, men ikke bygningsfejl - hvilket hver tredje har. Hvis du har bygningsfejl, har øjet nemlig i forvejen svært ved at bryde lyset og fokusere. Og det vil blive sværere i dark mode. (Arkivfoto) Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt