Annonce
Bolig og livsstil

Øg din koncentration og glæde med meditation

Overlæge Lone Overby Fjorback fortæller, at mennesker ikke automatisk slapper af, bare fordi de sætter sig ned uden noget at lave. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Du behøver ikke have oceaner af tid eller træning for at begynde at meditere. Belønningen er blandt andet bedre koncentration og mere nærvær.

Det kan være svært at finde tid til pauser og meditation i en travl, resultatorienteret verden, hvor alt skal måles og vejes.

Men det bør du.

Omfattende forskning har nemlig vist, at meditation hjælper på flere sygdomme.

Det fortæller overlæge og lektor ved Aarhus Universitet Lone Overby Fjorback, der arbejder med meditation som leder af Dansk Center for Mindfulness.

Centret har to videnskabelige mentale træningsprogrammer, der strækker sig over et forløb på otte uger, hvor meditation indgår.

- Det er dokumenteret, at du kan træne din mentale sundhed, ligesom du kan træne din fysiske sundhed. Du kan få mindre stress, angst og depression og bedre trivsel ved at meditere, siger Lone Overby Fjorback og tilføjer:

- Det øger også din koncentration og opmærksomhed og kan gøre dig i bedre humør.

Og du behøver faktisk kun at bruge fem til femten minutter om dagen, hvor du trækker stikket og laver meditationsøvelser, forklarer hun videre.

Men mennesker finder ikke bare ro, når de sætter sig ned. Det skal du træne dig til. Og det kræver en vis ballast, når man går ind til det.

Døjer man eksempelvis med alvorlige psykiske problemer, så er det ikke nødvendigvis hjælpsomt at meditere.

- Der er risici ved det. Er man psykotisk, så er det ikke sikkert, man skal starte. Og man skal ikke tænke det som erstatning for alt andet behandling, men man kan forbedre sin mentale sundhed, siger Lone Overby Fjorback.

Hun forklarer, at det er vigtigt, at du ikke forsøger at jagte resultater gennem meditationen.

- Livet er en gang imellem ikke så godt. Der handler meditation om på en god måde at tage imod både det gode og det dårlige og være til stede i det, siger hun.

Anne Maj van der Velden er psykolog og ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Hun understreger, at der ikke er nogen dokumentation for, at de nævnte fordele ved meditation hjælper, når man bruger en meditationsapp eller ser en videoguide på YouTube.

Evidensen er baseret på studier lavet med store grupper af personer, der blev guidet af forskere og eksperter.

Men du kan sagtens få noget ud af det alligevel. De forskellige apps kan især være med til at træne din opmærksomhed eller give dig lidt ro i hverdagen.

- Koncentrationsmeditation, hvor du fokuserer på noget bestemt, eksempelvis dit åndedræt, kan regulere din opmærksomhed og give ro med en afstressende virkning, siger hun.

På Dansk Center for Mindfulness' hjemmeside, mindfulness.au.dk, ligger der gratis lydfiler og videoer, som guider til meditationsøvelser.

/ritzau fokus/

  • Overlæge Lone Overby Fjorback fortæller, at mennesker ikke automatisk slapper af, bare fordi de sætter sig ned uden noget at lave. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder