Annonce
Bolig og livsstil

Oscar-uddelingen dropper forældet titel på pris

Oscar-uddelingen i 2020 vil finde sted den 9. februar i Dolby Teateret i Hollywood. Uddelingen vil blive sendt på tv i 225 lande. Arkivfoto. Foto: Shannon Stapleton/Reuters

Fremover vil Oscar-kategorien i stedet hedde "bedste internationale film".

Forældet.

Sådan lyder kritikken af kategorien "Bedste film på fremmedsprog", og derfor finjusterer Oscar-akademiet titlen på prisen.

Det skriver akademiets ledelse i en pressemeddelelse.

- Vi er blevet gjort opmærksomme på, at referencen "fremmedsprog" er forældet i et globalt filmmarked, skriver Oscar-ledelsen i en pressemeddelelse.

Fremover vil kategorien i stedet hedde "Bedste internationale film".

- Vi tror, at "Bedste internationale film" bedre repræsenterer kategorien og signalerer et positivt og inkluderende syn på filmbranchen, lyder det videre.

De nominerede til næste års Oscar er ikke offentliggjort. Men allerede nu har flere danske anmeldere nævnt May el-Toukhys film "Dronningen" som et bud på en dansk nomineret.

Danske instruktører er tre gange taget hjem med en Oscar-statuette i kategorien for ikke engelsksprogede film: I 1987 fik Gabriel Axel en Oscar for Karen Blixen-filmatiseringen "Babettes Gæstebud", året efter vandt Bille August for sin filmversion af Martin Andersen Nexøs "Pelle Erobreren" og i 2010 fik Susanne Bier prisen for "Hævnen".

Ændringen af den internationale pris er ikke det eneste, der bliver en smule anderledes ved næste års prisuddeling.

I kategorien "Bedste makeup og hårstyling" vil antallet af nominerede film blive ændret fra tre til fem.

Der bliver også mindre ændringer i forhold til kortfilm.

Den seneste store ændring, som Oscar-showet har gennemført, var, da værten under 2019-uddelingen blev afskaffet. I stedet præsenterede forskellige kendte priserne.

Oscar-uddelingen i 2020 vil finde sted den 9. februar i Dolby Teateret i Hollywood. Uddelingen vil blive sendt på tv i 225 lande.

Det bliver gang nummer 92, at man uddeler Oscar-statuetter.

  • FILE PHOTO: Finished mounted Oscar Statuettes are seen at the Polich Tallix foundry in Walden, New York
    Oscar-uddelingen i 2020 vil finde sted den 9. februar i Dolby Teateret i Hollywood. Uddelingen vil blive sendt på tv i 225 lande. Arkivfoto. Foto: Shannon Stapleton/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne