Annonce
Bolig og livsstil

Pas på de nye digitale datingfælder

Find din digitale dates profiler på de sociale medier, og prøv eventuelt at kontakte dem her. Nogle gange kan man opleve, at personen ikke kender noget til datingprofilen, men at en anden bare har udnyttet billeder og information fra de sociale medier. Foto: Free/Colourbox.com

Find detektiven frem, og spar dig selv for dyre skuffelser, når du dater på nettet.

Dating er i stor stil rykket på internettet og foregår på alt fra Tinder til dedikerede netsider eller via Facebook.

Men de økonomiske fælder og svindlere er også rykket med.

Få eksperternes råd til at undgå at blive snydt, det kan nemlig koste dyrt i både penge og følelser.

1) Uopfordrede invitationer

Peter Kruse, medstifter af it-virksomheden CSIS, er ikke i tvivl: Den sikre vej til at løbe ind i problemer er, når man bliver kontaktet uopfordret. Primært på sider, der ikke har noget med dating at gøre.

- Dem, vi har set rigtig mange af, er invitationer på Facebook eller andre sociale medier, som kommer, uden at man selv har gjort noget for at skabe kontakt, siger Peter Kruse.

Hovedparten af de profiler er nemlig oprettet med det formål at lave svindel.

- Man bliver lokket ind i en chat, hvor man betaler for hvert minut eller hver sætning, man kommunikerer med denne her person, som kan være hvem som helst, siger Peter Kruse.

2) Social engineering

I har skrevet sammen, der er god kemi. Men så er uheldet ude: Din flirt skal pludselig bruge penge til en begravelse.

- I det øjeblik, der efterspørges penge, skal alarmklokkerne ringer. Så er man sandsynligvis ved at falde i en it-fælde, fortæller Anette Høyrup, seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk.

Disse henvendelser er skrevet i et fint sprog af en tilsyneladende helt almindelig person, og så kommer forespørgslen efter penge, først når der er opbygget en relation.

Det kaldes social engineering.

- De er snedige nok, så det er ikke på andendagen, de beder en overføre penge. Social engineering handler netop om at bygge en social relation op over tid og vinde tilliden. Og kærlighed kan gøre blind, siger Anette Høyrup.

Hun fortæller desuden, at overførslen ofte ikke skal foregå med et traditionelt VisaDankort.

- Det er typisk via en mere underlødig betalingsform. Der sidder nogle mellemmænd, så man ikke kan gå ned i banken og få pengene tilbage, så bordet fanger og pengene er mistet, siger hun.

3) Identitetstyveri

Det er vigtigt at krydstjekke informationer og billeder på nettet. Men der findes svindlere, der bruger et rigtigt navn og billede - uden at have noget med den person at gøre.

- Vi har oplevet mange gange, når folk har lavet lidt detektivarbejde, at de kommer i kontakt med en person, der siger: "Åh nej, er han nu på spil igen". For der kan sagtens være en rigtig person bag, men hvor det er identitetstyveri, for så virker det mere troværdigt, fortæller Peter Kruse.

Fakta: Pas på dig selv, når du dater på nettet

- Undersøg dating-platformen. Spørg venner og bekendte, om de har gode erfaringer med nogle af de danske sider.

- Lav detektivarbejde, og krydstjek informationer og billeder. Træk billederne ind i Googles billedsøgning for at se, om de også er brugt på andre profiler.

- Find din digitale dates profiler på de sociale medier, og prøv eventuelt at kontakte dem her. Billeder fra de sociale medier kan blive udnyttet, så den rigtige person intet har at gøre med en falsk datingprofil.

Kilder: Peter Kruse, Jacob Brøndum Pedersen.

  • netdating, køb, dating, nettet, computer
    Find din digitale dates profiler på de sociale medier, og prøv eventuelt at kontakte dem her. Nogle gange kan man opleve, at personen ikke kender noget til datingprofilen, men at en anden bare har udnyttet billeder og information fra de sociale medier. Foto: Free/Colourbox.com
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele