Annonce
Bolig og livsstil

Pilou Asbæk som zombieskurk: Jeg ville bare lave noget sjovt

Pilou Asbæk spiller superskurk i "Overlord", som har premiere den 8. november. Foto: Photo credit: Paramount Pictures/Free

I horrorfilmen "Overlord" spiller Pilou Asbæk en fremtrædende rolle som en skurk, der bliver til en zombie.

Herhjemme er han kendt for store dramatiske roller som den hjemvendte, krigstraumatiserede kompagnichef i "Krigen", skibskokken Mikkel, der bliver taget som gidsel i "Kapringen", og som levemanden Simon Spies i "Spies & Glistrup".

Men i udlandet er det anderledes roller, Pilou Asbæk har gjort sig bemærket i, og når horrorfilmen "Overlord" rammer biograferne, er det med den danske skuespiller i rollen som den nok ondeste skurk, han nogensinde har spillet på det store lærred.

En rolle, der giver selv den infame Euron Greyjoy, som skuespilleren portrætterer i "Game of Thrones", baghjul.

- I "Overlord" spiller jeg SS-officer under Anden Verdenskrig, og allerede dér er det jo den ultimative ondskab. Men som om det ikke er nok, skal jeg også lige voldtage en kvinde, bruge et levende barn som menneskeligt skjold, og til sidst topper det med, at jeg bliver forvandlet til en supermonsterzombie, siger Pilou Asbæk og griner.

- Altså, jeg tænkte da "what the fuck, var der ikke nogen, der havde en stopklods?". Men det var vildt underholdende, siger den 36-årige skuespiller.

Og netop underholdningsværdien var et nøgleord for Pilou Asbæk, da han fik tilbudt rollen i filmen, der er instrueret af Julius Avery og produceret af J.J. Abrams, der blandt andet har stået bag film som "Cloverfield" og "Star Wars - The Force Awakens".

I "Overlord" ender en flok soldater på mission i Frankrig med at være vidne til nogle faretruende eksperimenter, som nazisterne udfører på mennesker.

- Mine roller her i Danmark har været så alvorlige og fyldt med drama og konflikter, og jo mere jeg tænker tilbage, jo mere opslidende har det også været. Men det behøver jo ikke altid at gøre så skide ondt. Det er jo bare skuespil, siger han.

- Dermed ikke sagt, at jeg ville være det foruden, og hvis Tobias Lindholm, Christoffer Boe eller Niels Arden Oplev ringede og spurgte, om jeg ville med til helvede og tilbage igen, ville jeg selvfølgelig sige ja. Uden dem havde jeg jo heller ikke været, hvor jeg er i dag, siger han og smiler.

Men rollen som den nazistiske Wafner har i den grad været et tiltrængt sceneskift, mener han.

- Alt behøver ikke at være Shakespeare. Nogle gange skal man også bare tillade sig selv at gå i biografen med en liter sodavand, et bæger popcorn og en pose slik og så bare være underholdt i to timer, siger Pilou Asbæk.

- På samme måde har jeg det med mine roller. Jeg har altid været så alvorlig, og nu har jeg lavet noget, som bare var sjovt. Jeg kan mærke, også når jeg sidder og kigger på manuskripter til, hvad jeg skal lave næste år, at jeg bare virkelig har lyst til at have det sjovt, siger skuespilleren.

Og sjovt var det.

Selv om det var opslidende at sidde i op til fem timer i makeupstolen for at komme til at ligne en mand, der er blevet skudt gennem hovedet og har injiceret sig selv med en væske, der får huden til nærmest at skrælle af knoglerne, så var det det hele værd, da han så sine medspilleres væmmelse og forskrækkelse over hans aparte ydre.

Og det var sjovt at få lov at lave en "one-on-one" med Andy Serkis - manden, der blandt andet har spillet Gollum i "Ringenes Herre" - for at øve sig i at spille et monster, fortæller Pilou Asbæk, der besluttede sig for ikke at spare på kræfterne, da han gik ind i rollen.

- Jeg var hurtigt bevidst om, at vi var ude i en B-film - og det er ikke en kritik - men med et ret stort budget. Og så tænkte jeg, at så måtte jeg da for helvede også give den max gas, siger han.

- Hvis jeg fedtede med mit skuespil, ville jeg være en idiot. Jeg var nødt til at spille genren helt ud. Og det var skidesjovt, siger han.

"Overlord" har premiere den 8. november.

  • OVERLORD
    Pilou Asbæk spiller superskurk i "Overlord", som har premiere den 8. november. Foto: Photo credit: Paramount Pictures/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?