Annonce
Bolig og livsstil

Plejeprodukter kan give maling-allergi

Det allergifremkaldende konserveringsmiddel MI er lovligt i plejeprodukter, der skylles af igen ? for eksempel i sæbe og shampoo. Foto: Scanpix/Jeppe Michael Jensen

Vær opmærksom på plejeprodukterne, for de kan være skyld i allergi over for maling.

Håndsæbe, shampoo, håndopvask og rengøringsmiddel. Produkter, som de fleste kommer i kontakt med på næsten daglig basis.

Men det er også produkter, som kan indeholde det allergifremkaldende konserveringsmiddel metylisotiazolinon (MI). Og har man udviklet allergi over for MI, kan livet pludselig blive meget mere besværligt - måske også i ens eget hjem.

Mange typer af maling indeholder nemlig også konserveringsmidlet MI.

- Dem, der får problemer på grund af MI i maling, er primært personer, der allerede er blevet allergiske over for stoffet. Det skyldes ofte, at man har været udsat for MI fra andre produkter, for eksempel plejeprodukter, fortæller Lisbeth Engel Hansen, som er kriteriechef hos Miljømærkning Danmark.

MI er ikke længere lovligt i Danmark i produkter, der bliver på huden. Der er altså ikke problemer med stoffet i danske cremer eller solcreme. Stoffet er dog lovligt i produkter, der vaskes af, og også i rengørings- og vaskemidler.

For at nedsætte risikoen for at udvikle allergien er det bedste råd altså at gå efter hudplejeprodukter, der ikke indeholder det potentielt allergifremkaldende konserveringsmiddel, eksempelvis svanemærkede produkter, råder Lisbeth Engel Hansen.

MI er dog tilladt i begrænsede mængder i rengøringsmidler og håndopvaskemidler, selv om de er mærket med Svanen eller Blomsten. Mængden af MI, der må anvendes, er dog mindre end lovgivningens krav, og grænserne bliver løbende skærpet, oplyser Miljømærkning Danmark på deres hjemmeside.

MI kan give såkaldt luftbåren kontaktallergi. Det betyder, at du kan få udslæt eller hævelser på bare områder bare ved at opholde dig i nærheden af stoffet. Eksempelvis ved at det afgasser fra malingen på væggen.

Har man først fået allergien, skal man altså være ekstra opmærksom på varedeklarationer. Og skal man købe maling, bør man gå efter eksempelvis Den Blå Krans, som garanterer, at malingen ikke indeholder MI.

- Hvis man er MI-overfølsom, bør man kun anvende produkter, der garanterer at være MI-fri. MI afgasser sent og over lang tid, forklarer Lis Winther Funch fra afdeling for bygninger og miljø ved Teknologisk Institut og fortsætter:

- Vi ved ikke, om de kan males over og dermed indkapsles. Med min erfaring fra emissionslaboratoriet på Teknologisk Institut tror jeg dog ikke, det kan indkapsles. Det vil være et spørgsmål om tid, før det gasser igennem det nye lag maling, som jo ikke er helt tæt, siger Lis Winther Funch.

Fakta: Nedsæt risikoen for allergi

- Tjek varedeklarationen for metylisotiazolinon, hvis du vil undgå MI.

- Bemærk, at MI ikke er deklarationspligtigt i maling. Det vil dog stå på malingen, hvis den indeholder mere end 15 milligram per kilo.

- Sørg for at lufte grundigt ud med gennemtræk. Hvis der er nymalet, bør der luftes ud i længere tid end de tre gange ti minutter, som sædvanligvis anbefales.

- Gå efter Den Blå Krans for maling helt uden MI.

Kilder: Lis Winther Funch, Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

  • PLUS Plejeprodukter kan give maling-allergi
    Det allergifremkaldende konserveringsmiddel MI er lovligt i plejeprodukter, der skylles af igen ? for eksempel i sæbe og shampoo. Foto: Scanpix/Jeppe Michael Jensen
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet