Annonce
Bolig og livsstil

Politichef: Bubber er stadig sigtet

Efter tvivl dagen igennem oplyser chefpolitiinspektør Per Larsen, at Bubber stadig er sigtet, efter at han blev anholdt. Det kan udløse en stor bøde.

Først meddelte politiet, at TV 2-værten Bubber var sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Så lød det fra Bubbers chef i TV 2, at sigtelsen mod Bubber ifølge Bubber selv var frafaldet.

Nu siger chefpolitiinspektør Per Larsen så til Ritzau, at der fortsat hænger en sigtelse over hovedet på Bubber. Og det får efter Per Larsens mening ingen betydning, at Bubber var på arbejde som journalist, da han blev anholdt sammen med en gruppe Greenpeaceaktivister og måtte tilbringe natten i klimafængslet i Valby.

- Der er sket en udvikling i sagen siden i morges. Det er, at vi efterforsker, om der er en sammenhæng mellem den ene og den anden operation, siger Per Larsen til Ritzau.

De operationer, politichefen nævner, er dels aktionen i området uden for Christiansborg, hvor Bubber blev anholdt, og så Greenpeaceaktionen inde på selve slottet.

Her narrede tre velklædte personer sig forbi sikkerhedsopbuddet. Først da de tog bannere frem, blev de pågrebet. Samtidig udenfor var politiet i gang med at anholde Greenpeaceaktivister, som ifølge politiets teori var i gang med en afledningsmanøvre.

Holder den teori vand, kan Bubber altså blive sat i direkte forbindelse med aktionen, hvor de tre aktivister trængte ind på slottet blandt toppolitikere og kongelige.

Bubber blev anholdt i selskab med ativisterne udenfor. Dem var han i selskab med i forbindelse med research til et program i serien "Danmark ifølge Bubber". I serien følger Bubber forskellige grupper af folk for at komme ind på livet af dem og få en forståelse af, hvad de laver.

Men for Per Larsen har det ingen betydning, at Bubber var i gang med et journalistisk projekt, da han blev anholdt.

- Hvis han har arbejdet der som journalist, så synes jeg egentlig ikke, at det er en journalists opgave at give politiet ekstra arbejde, siger Per Larsen.

Sigtelsen for at overtræde ordensbekendtgørelsen kan blive en dyr omgang for Bubber. Førhen var straffen for den slags en bøde på 600 kroner. Men med regerings nye lømmelpakke lyder bøden nu på 3000 kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem