PORTRÆT: Danmarks største gavflab har sunget sin sidste sang

Det kræver sit bagkatalog at kunne indlede en koncert med klassikeren "Langebro" og så stadig eskalere derfra.

Ligeledes kræver det en vis karakter at takke pænt nej til et ridderkors, men alligevel takke ja til at spille for majestæten på hendes fødselsdag fire år senere.

Kim Larsen kunne, for han kunne "sgu godt li' damen".

Søndag morgen er han afgået ved døden efter længere tids sygdom.

Kim Melius Flyvholm Larsen var kun fem år, da forældrene blev skilt, og kort efter begyndte knægten at interessere sig for musik. Han skrev sange og spillede guitar, men Larsen nåede alligevel at uddanne sig til folkeskolelærer og undervise et par måneder, før han besluttede sig til at forfølge en musikkarriere.

I 1969 fandt han sammen med Franz Beckerlee, Wili Jønsson og Bjørn Uglebjerg - der senere blev erstattet af Søren 'Charlie' Berlev. Sammen dannede de Gasolin'.

Frem til gruppens opløsning i 1978 leverede de nogle af dansk musiks største og mest langtidsholdbare hits som "Rabalderstræde" og "Kvinde min".

Larsen måtte for første gang gøre op med sin identitet som gadedreng, da han ikke længere kunne få gratis tøj af Kirkens Korshær, fordi de hørte i medierne, at han havde en vis legemsdel fuld af penge.

Men Larsen kunne også selv, og i 1973 udsendte han solopladen "Værsgo" med hits som "Nanna", "Joanna" og "Det er i dag et vejr". Albummet er optaget i den danske Kulturkanon.

I 79' udsendte Larsen solopladen 231045-0637, der også fik tilnavnet personnummerpladen. På den fandt man hittet "Blip-Båt". Herefter skulle der dog gå lang tid, før danskerne hørte fra Larsen igen.

Efter Gasolins mislykkede forsøg på at slå igennem i USA, gjorde Larsen nemlig forsøget igen. Han boede tre år i New York, men det amerikanske gennembrud kom aldrig. Det gjorde til gengæld årelang succes herhjemme.

Samarbejdet i 1984 med Erik Balling om tilblivelsen af "Midt om natten" gav Larsen frihed til at producere musikken hertil. Det resulterede i det mest solgte album i Danmark nogensinde.

I de efterfølgende år, hvor Kim Larsen spillede sammen med bandet Bellami, forkæles danskerne med legendariske album som "Forklædt som voksen" og "Kielgasten", med evigtgyldige numre som "Pianomand", "Dengang da jeg var lille", "Den allersidste dans" og "Flyvere i natten".

I midten af halvfemserne slog Larsen sig ned. Både i Odense med sin tredje hustru, Liselotte Kløvborg, og med Kjukken, som han har spillet med siden. Med Liselotte har han to sønner - Hjalmer og Lui, og fra de tidligere ægteskaber har han Pelle, Sylvester, Alice-Eva og Molly.

I Odense kunne den pressesky Larsen som oftest drikke en øl på Boogies eller Lørups i fred, men den ærkekøbenhavnske drevne accent kunne end ikke den fynske hovedstad pille af ham.

Det er blevet til mere end ti album enten alene eller med Kjukken gennem de sidste 20 år, men Larsen mistede ikke sin sans for at puste til debatten og komme med kommentarer til stort og småt.

Fra at have kæmpet for Christiania og mod rygeloven kastede Larsen sig i 2012 ind i debatten om at sende danske soldater i krig med sangen "Bare for at gøre en forskel" fra albummet "Du glade verden".

I 2014 måtte hankatten lade sig operere for en diskusprolaps, og Danmarks måske mest kendte flab måtte siden gennemføre flere sommerturnéer siddende. Men han blev ved.

I 2018 aflyste han en række koncerter efter at have kæmpet med kræft gennem længere tid. Søndag 30. september afgik han ved døden.

I sine sange berørte han enkelte gange det hinsides, som i hittet "Pianomand":

Er der koldt og mørkt i den sorte grav?

Eller stråler himlen som det klareste rav?

Er der sang og musik i de dødes land?

Og swinger det - pianomand.