Annonce
Bolig og livsstil

Presset boligmarked: Her bliver lejerne ofte snydt

Stråmænd, fupmagere og kreative kontraktændringer er nogle af de ting, lejere skal være varsomme med. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Nogle udlejere føjer ting ind i kontrakten, som strider mod lejeloven. To boligjurister fortæller her om de typiske faldgruber, du som lejer skal have for øje.

Der er pres på boligmarkedet i de større byer. Og nogle lejere er så forhippede på at finde bolig, at de glemmer at nærlæse betingelserne.

Men det bør man altid gøre. For nogle udlejere udnytter situationen til deres fordel, mens andre simpelthen ikke er bekendt med de regler, der er lavet for at beskytte lejerne.

- Vi ser ofte, at der er skrevet betingelser ind i lejekontrakten, som ikke stemmer overens med lejeloven, siger Anders Serup Svendsen, der er chefjurist i Lejernes Landsorganisation.

For at lægge en dæmper på det feberramte lejeboligmarked vil boligminister Kaare Dybvad Bek skærpe reglerne.

Han vil blandt andet indføre en "huslejebremse" og et "spekulantstop", som skal lægge loft over, hvor hurtigt eller hvor meget boligspekulanter må hæve huslejen.

Men netop fordi der er så meget pres på markedet for lejeboliger, er der også udfordringer andre steder.

En hyppig fejl er, at udlejer skriver ind i kontrakten, at boligen ikke må fremlejes, fortæller Anders Serup Svendsen.

Ifølge Lejeloven må man nemlig gerne fremleje det ene værelse, hvis man eksempelvis bor én person i en toværelses lejlighed.

- Den regel er ufravigelig, uanset om det er almen eller privat fremleje. Så hvis man er single eller studerende, har man krav på at leje et værelse ud. Man må bare ikke bo flere, end der er værelser til, siger han.

En anden faldgrube er tårnhøje krav om maling og vedligehold. Fra 2015 er loven nemlig blevet skærpet, så lejer kun skal vedligeholde boligen og ikke sætte i stand som ny, hvis vedkommende kun har boet der kortere tid.

- Men at man kan stille så høje krav til maling og vedligehold er stadigvæk en udbredt misforståelse blandt både lejere og udlejere. Så her skal man altså nærlæse betingelserne i lejekontrakten, siger Jan Schøtt-Petersen.

Det samme gælder, hvis udlejer har skrevet ind i kontrakten, at lejer står for vedligehold af andre dele af boligen eller udbedring af skader - for eksempel på vinduerne, tilføjer Anders Serup Svendsen.

- Hvis naboens barn sparker en fodbold gennem vinduet, så skal man betale. Det kan man ikke frasige sig eller forhandle om, hvis man først har skrevet under på det, siger Anders Serup Svendsen.

Opsigelsesvarslet skal man også være opmærksom på. Hvis lejekontrakten er tidsbegrænset til to år, er man som udgangspunkt bundet i hele perioden.

- Men det kan fraviges ved aftale, det ved de fleste lejere bare ikke, siger Anders Serup Svendsen.

Det kræver blot, at det bliver skrevet ind i kontrakten. Ved leje uden en tidsbegrænsning er opsigelsesvarslet typisk tre måneder.

/ritzau fokus/

  • Bispeparken i København
    Stråmænd, fupmagere og kreative kontraktændringer er nogle af de ting, lejere skal være varsomme med. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang