Annonce
Bolig og livsstil

Pristjek: Bliv ikke snydt af tax free-tilbud

Planlægger du at shoppe for eksempel parfumer på ferien, så tjek lige prisen på nettet først. Ofte kan du nemlig få den billigere end i de såkaldte tax free-områder i lufthavnen. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Der kan være gode penge at spare ved at købe parfume på nettet frem for i lufthavnen, viser analyse fra Pricerunner.

Hvis du planlægger at købe parfumer eller makeup i lufthavnens tax free-område i forbindelse med din sommerferie, kan du med fordel gøre lidt forarbejde inden.

En prisanalyse fra sammenligningstjenesten Pricerunner viser nemlig, at du ofte kan få varerne lige så billigt eller billigere ved at handle produktet i en dansk netbutik i stedet.

- Vi har en indgroet forståelse af, at når noget er tax free, så er det billigt. Men når vi måler det op imod priserne i resten af landets butikker, så viser det sig at være en skrøne, siger Martin Andersen, der er direktør hos Pricerunner.

Pricerunner har undersøgt 20 parfumer og 10 make up- og hudplejeprodukter, som forhandles i Københavns Lufthavn.

I gennemsnit er der 26 procent at spare ved at købe en parfume i billigste netbutik fremfor tax free, og kun to ud af de 20 produkter er billigere at købe i tax free-butikken.

Priserne er dog uden fragt, hvilket vil sige, at der i nogle tilfælde skal lægges lidt oveni. Fragtpriserne i Danmark ligger typisk mellem 0-50 kroner. Og ofte vil det fortsat være billigere at handle på nettet.

Er du for eksempel på udkig efter en Hugo Boss "The Scent for Him", kan du ifølge Pricerunners pristjek, som er foretaget 21. og 25. juni, få 100 milliliter for 612 kroner i lufthavnen.

Den billigste netbutik tilbyder samme parfume for 399 kroner. Pricerunner tager dog forbeholdt for ændringer i priserne, siden tallene blev trukket.

Men også hos Forbrugerrådet Tænk fraråder seniorjurist Maria Liljeqvist, at du lader dig forblænde af tax free-handel.

- Man skal tage tax free med et gran salt. Det er sjældent, der er tilbud i CPH TaxFree, der ikke kan matches i en almindelig butik eller på nettet, bekræfter hun.

Hun tilføjer, at der rent faktisk ikke er tale om told- og afgiftsfri varer for alle.

- Hvis du rejser uden for EU, er det toldfrit, men til rejsende inden for EU er der de samme told- og afgiftssatser som i nationale butikker, siger hun.

Forbrugerrådet Tænk råder i øvrigt til, at man bevæbner sig med almindelig sund fornuft, undersøger prisen flere steder og ikke lader sig friste af hurtige tilbud, når man shopper i lufthavnen.

Hos Pricerunner bakker Martin Andersen op og tilføjer desuden:

- Det er ikke, fordi der ikke kan være tale om et godt tilbud. Man skal bare lade være med at stole blindt på, at det rent faktisk er billigere, fordi det er i en tax free-butik.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS/PFS Find vej i junglen af klimakompensation
    Planlægger du at shoppe for eksempel parfumer på ferien, så tjek lige prisen på nettet først. Ofte kan du nemlig få den billigere end i de såkaldte tax free-områder i lufthavnen. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale