Annonce
Bolig og livsstil

Puds vinduerne helt rene uden striber

Arkivfoto

Myterne om små trick og særlige sæbeblandinger er mange. Få husmorens og husholdningsøkonomens råd til effektiv vask af vinduer.

Når solen pludselig står skarpt på ruderne, kan man se det, som vintermørket har holdt skjult - et ordentligt lag skidt og snavs.

Og hvor det kan være fristende at skrubbe vinduerne ned med en heftig omgang sæbevand, så er der faktisk ikke nogen grund til at overdrive brugen af sæbe på ruderne.

- Jeg vil nok anbefale en spiseskefuld opvaskemiddel til en balje lunkent vand med fem liter i, råder husholdningsøkonom Anne Grete Rasmussen, der guider til nem, billig og helst miljøskånsom husholdning på hjemmesiden Fru Grøn.

På Husmoderen.dk bakker indehaver Ann-Alicia Thunbo Ilskov op om at spare på sæben. Men i områder, hvor der er meget kalk i vandet, kan det være en fordel at hælde lidt eddike i spanden, da det binder kalken, så der ikke lige så let tørrer kalkstriber på ruden.

Faktisk er skraberen det eneste sted, hvor begge kvinder anbefaler, at man bruger lidt penge på en ordentlig én. Passer man ordentligt på den, kan den holde længe, forklarer Ann-Alicia Thunbo Ilskov.

- Man skal ikke lade gummilisten tørre helt, for så bliver den ujævn. I stedet er det godt at smøre den ind i en smule madolie og pakke den væk i den plastikpose, når den ikke skal bruges. Så holder gummilisten sig blød og fleksibel, fortæller hun.

Inden man går i gang med at vaske vinduerne ind i sæbevand, kan det være en god idé at bruge et par minutter på at rense vindueskarmene.

- Har man vinduer, som kan foldes eller vendes, så kan der gemme sig både skidt, men også pupper og levende insekter inde i vinduesrammen, så det er en god idé lige at starte med at køre en opvaske eller tandbørste langs listerne, siger Anne Grete Rasmussen.

Når du kaster dig ud i vinduesvaskningen, så brug lunt vand og hold dig til at vaske og skrabe et vindue af gangen, råder Ann-Alicia Thunbo Ilskov.

- Brug skraberen oppefra og ned, og gør det ret hurtigt. Hvis vandet er fordampet halvvejs væk, så tørrer skraberen ikke lige så godt, og sæberesterne kan efterlade striber, forklarer hun.

Til at tørre overskydende vand væk er mikrofiber-klude, hør, gamle t-shirts eller godt forvaskede viskestykker bedst til at tørre uden at efterlade striber på vinduet.

Fakta: Det kan du putte i vandet til vinduesvasken:

- Opvaskemiddel er det bedste og billigste at vaske vinduer i. Det er ikke nødvendigt at købe et specifikt vinduesvaskemiddel.

- Eddike kan modvirke vandets hårdhed ved at binde lidt af kalken i vandet.

- Sprit eller sprinklervæske kan modarbejde at vandet fryser på frosne ruder, men vent hellere med at vaske vinduer til det er tøvejr. Vask heller ikke i for varmt vejr med direkte sollys, da vandet så fordamper for hurtigt.

- Er vinduerne rigtigt beskidte kan en smule salmiakspiritus i vandet løsne mere genstridigt skidt end opvaskemiddel.

Kilder: Ann-Alicia Thunbo Ilskov og Anne Grete Rasmussen.

  • Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet