Annonce
Bolig og livsstil

Reager straks på væggelus på hotelværelset

Undersøg hotelværelset for væggelus, før du pakker kufferten ud, og luk kufferten hver aften, før du går i seng. Foto: /ritzau/Frandsen Finn/arkiv

Det er vigtigt, at man gør opmærksom på problemet med det samme over for receptionen og dernæst enten vasker eller fryser sit tøj og sine ting.

Kribler og krabler det på ferien, kan det meget vel være væggelus, der ender som blodsugende souvenirs, når kufferterne åbnes derhjemme efter en tur i sydens sol.

Kommer væggelusene først indenfor, er de svære at slippe af med igen, så derfor er det vigtigt at opdage dem, inden man slæber dem hjem til matriklen.

Den lille, lyssky tæge er rødbrun og æblekerneformet og dukker oftest frem om natten for at suge blod.

Det efterlader ofte røde mærker på huden, som kan forveksles med myggestik, siger skadedyrsspecialist John Mogensen, indehaver af AJ Skadedyrskontrol.

- Men når man kigger nøje efter, kan man se, at der er to bidemærker, siger han.

Opdager man væggelus på ferien, skal man straks gøre opmærksom på det. Men til hvem afhænger af, hvordan man har booket opholdet, forklarer Vibeke Myrtue Jensen, der er miljøpolitisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk.

Er opholdet en del af en pakkerejse, skal man kontakte bureauet, man har bestilt hos. Man bør desuden underrette hotellet.

- Det er vigtigt, at man gør det så hurtigt som muligt, for ellers kan man miste retten til at påberåbe sig det. Bureauet skal nemlig have en mulighed for at løse det, siger hun og tilføjer:

- Afhjælper bureauet ikke en tilfredsstillende måde, kan man kontakte det igen og prøve at finde en løsning. Finder man ikke en tilfredsstillende løsning, kan man henvende sig til Pakkerejse-Ankenævnet.

Har man selv booket opholdet, skal man kontakte hotellet. Får man ikke den ønskede hjælp der, kan man henvende sig til det pågældende lands myndigheder. I sådan en sag kan Forbruger Europa assistere en.

Har man selv arrangeret opholdet i et land, der ikke hører under Forbruger Europa, må man selv klare sagen med hotellet og eventuelt de lokale myndigheder, forklarer Vibeke Myrtue Jensen.

- Under alle omstændigheder skal man gøre opmærksom på det med det samme, og så kan man også tjekke med sit forsikringsselskab, om der er noget at hente der, tilføjer hun.

Inden man pakker sine ting ud, kan man undersøge, om ens værelse er invaderet af væggelus ved at se, om der er små, sorte efterladenskaber især på gulvet.

- Og når man går i seng, er det altid en rigtig god idé at lukke sin kuffert, ikke smide tøjet på gulvet og sørge for, at ens vasketøj er sorteret og lagt i en pose, siger skadedyrsspecialist John Mogensen.

Bliver man alligevel ramt af væggelus, skal man fryse sit tøj og sine ting i minimum 48 timer ved mindst -18 grader eller vaske det på 60 grader.

Det forhindrer, at man slæber væggelusene med hjem fra ferien.

Fakta: Til kamp mod krybene

- Frys tøj og ting ved -18 grader i 48 timer, eller vask det på 60 grader.

- Krybene gemmer sig i sprækker, sengestel og paneler. Det betyder, at hele området, hvor man sover, skal behandles med insektmiddel.

- Væggelus er meget resistente. Det er vanskeligt selv at finde midler, der er stærke nok. Professionelle har autorisation til at bruge skrappere midler.

- Man skal gentage behandlingen med insektmiddel efter 14 dage, så man også får æggene med.

Kilde: AJ Skadedyrskontrol.

  • Reager straks på væggelus på hotelværelset
    Undersøg hotelværelset for væggelus, før du pakker kufferten ud, og luk kufferten hver aften, før du går i seng. Foto: /ritzau/Frandsen Finn/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?