Annonce
Bolig og livsstil

Regnvåd vinter: Nogle vandskader kan forebygges gratis

Hvis det regner én millimeter, svarer det som tommelfingerregel til en liter vand per kvadratmeter. Derfor er det ikke unormalt, at huset bliver udsat for 150-200 liter vand på et ordentligt regnskyl, forklarer byggesagkyndig. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nedbøren slog rekord i 2019, og det har givet flere vandskader end normalt. Men der er en række gratis ting, du selv kan gøre forebyggende.

Det har regnet rekordmeget i dette vinterhalvår - og det har givet markant flere vandskader, viser tal fra forsikringsselskabet Topdanmark.

Men der er faktisk en række lavpraktiske ting, du selv kan gøre for at forebygge vandskader som følge af regn.

Eksempelvis kan du læne dig op ad de tre v'er, siger Morten Mathiasen, der er bygningsingeniør, byggesagkyndig og syn- og skønsmand hos byggesagkyndig.nu.

- De tre v'er står for "vis vand væk". Og det betyder helt enkelt, at man altid sørger for, at regnvandet løber væk fra - og ikke hen imod - huset, siger han.

Et hus kan nemlig sagtens holde til moderate mængder vand. Men det er ikke godt for hverken kælder, fundament eller ydervægge, hvis det står fugtigt over længere tid.

Så sørg for at rense tagrender for snavs, blade og andet nedfald.

Det samme gælder afløb, sandfang og riste, tilføjer Ulrik Hindsberger, der er centerchef ved Rørcentret under Teknologisk Institut.

- Hvis alle brugte en time på at rense sandfang, afløb og tagrender, kunne man undgå en del vand- og fugtskader. Hvis de derimod stopper til, er der større risiko for, at vandet siver ind i eksempelvis kælderens ydervæg, siger han.

Kast også et blik på brønden, hvis du har sådan en. For ældre brønde bliver typisk mere utætte med alderen - og vi glemmer at rense dem, siger Morten Mathiasen.

- Derfor ser vi jævnligt, at der står vand i det hjørne af kælderen, hvor brønden er placeret. For hvis brønden er delvist stoppet, vil noget af regnvandet i stedet sive ud gennem brøndens samlinger, siger han.

Så rens brønden jævnligt. Det gøres med en såkaldt brøndskovl eller kloakrenser - og det må man gerne gøre selv.

Helt lavpraktisk kan du også sørge for at stille tingene i kælderen op i højden.

For det er sjældent, at vandet i en oversvømmet kælder når op i terrænhøjde, siger Ulrik Hindsberger.

- I de fleste kældre er de første 20-50 centimeter nede ved gulvet normalvis i den største farezone. Så man skaber alt andet lige større sikkerhed for tingene, hvis man placerer dem mindst en halv meter oppe på en stålreol, siger han.

Hvis I bor et udsat sted, bør I også kaste et blik på afløbene inde i huset.

Enten kan I få installeret et højvandslukke, som forhindrer vandet i at stige op ad afløbet. Eller også kan I overveje, om I overhovedet har brug for afløb i kælderen.

- Hvis man har ikke har badeværelse i kælderen, er det ikke sikkert, at man har brug for at have et gulvafløb. Og det er typisk lettere og billigere at få lukket et gulvafløb end at få installeret et højvandslukke, siger Ulrik Hindsberger.

/ritzau fokus/

Hvis det regner én millimeter, svarer det som tommelfingerregel til en liter vand per kvadratmeter. Derfor er det ikke unormalt, at huset bliver udsat for 150-200 liter vand på et ordentligt regnskyl, forklarer byggesagkyndig. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • Vandskader og oprydning i Elling der har været hårdt ramt af oversvømmelser
    Hvis det regner én millimeter, svarer det som tommelfingerregel til en liter vand per kvadratmeter. Derfor er det ikke unormalt, at huset bliver udsat for 150-200 liter vand på et ordentligt regnskyl, forklarer byggesagkyndig. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Ida Marie Odgaard
    Hvis det regner én millimeter, svarer det som tommelfingerregel til en liter vand per kvadratmeter. Derfor er det ikke unormalt, at huset bliver udsat for 150-200 liter vand på et ordentligt regnskyl, forklarer byggesagkyndig. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen