Annonce
Bolig og livsstil

Roskilde-kunstnere får dødstrusler efter opsigtsvækkende optræden

Bashar Murad (i midten) er en palæstinensisk musiker, der er begyndt at samarbejde med det islandske band Hatari. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Bandet Hatari, der i år har spillet på Roskilde, blev meget udskældt for at være politiske ved Eurovision.

Da Israel i 2018 tog trofæet i Det Internationale Melodi Grand Prix og dermed vandt retten til at være værtsland, når showet skulle afholdes i 2019, skabte det furore.

Konflikten mellem Israel og Palæstina blev et varmt emne, for kan man adskille politik og kunst og sende 41 deltagere fra forskellige lande til Israel for at hylde mangfoldighed og holde fest, mens menneskerettighedsorganisationer råber vagt i gevær over de krænkelser, palæstinenserne bliver udsat for af det israelske styre?

Flere lande overvejede at boykotte showet - hvilket mange kulturpersonligheder opfordrede til - men da det løb af stablen i maj, var der ingen lande, der havde trukket sig, og deltagerne fik at vide, at de ikke måtte udtale sig om de politiske forhold i Israel.

Hvis de prøvede, kunne det resultere i, at de blev smidt ud af konkurrencen.

Derfor var der ramaskrig, da det Roskilde-aktuelle islandske band Hatari - som flere gange var blevet advaret om, at de gik for vidt i deres udtalelser om støtte til det palæstinenske folk - sneg et flag med ind i Eurovisions såkaldte green room, hvor kunstnerne opholdt sig, mens der blev uddelt point.

Det var nemlig ikke et hvilket som helst flag. I det kameraet panorerede over gruppen, hev Klemens Hannigan og Matthias Haraldsson fra bandet et palæstinensisk flag op.

200 millioner mennesker så med, før der lynhurtigt blev klippet væk.

En lille bitte gestus med meget stor betydning - ikke mindst for den palæstinensiske musiker Bashar Murad.

- Da jeg så dem løfte flaget, blev jeg virkelig glad. De (Hatari, red.) talte jo en del om konflikten, når kameraerne var slukkede, men der var brug for, at der skete noget under showet, for det var live, og der var 200 millioner mennesker, der så med, fortæller Bashar Murad.

- Mange deltagerlande snakkede om at boykotte showet, fordi det var i Israel, og det tror jeg, havde været bedst, men af alle de 41 lande, der valgte at komme alligevel, var de (Hatari, red.) så de eneste, der rent faktisk turde at gøre noget. Og det var meget vigtigt, siger han.

Et par måneder før Eurovision kom Bashar Murad via en fælles ven i kontakt med den islandske gruppe og begyndte i al hemmelighed at arbejde sammen med dem.

Kort efter Eurovision udsendte bandet og Bashar Murad en sang og en musikvideo sammen.

Hverken for Hatari eller Bashar Murad har det dog været omkostningsfrit at indgå et samarbejde og gå imod Eurovisions antipolitiske agenda.

- Jeg har fået mange trusler og vrede beskeder. Det er et følsomt emne, for mange tager det som et angreb på israelerne, at Hatari viste det flag. De viser jo palæstinenserne solidaritet, og de angriber den israelske regering og deres politik.

- Vi har også fået dødstrusler, fordi de viste det flag, men det er fra ubegavede folk, der gemmer sig bag ved deres computerskærme, slår Bashar Murad fast.

I denne uge er han i Danmark sammen med Hatari, der onsdag spillede på Roskilde Festival. Bandet har taget ham med på turné, hvor de blandt andet optræder med nummeret "Klefi/Samed", som Bashar Murad synger med på.

Sangen er skrevet over Skype.

- Da Hatari kom i april for at filme deres postkort (en særlig introvideo, hvert land laver til Eurovision, red.), kørte vi ud i ørkenen og optog musikvideoen. Det var faktisk der, vi mødtes fysisk for første gang.

- Da de så kom til Eurovision i maj, var vi i Hebron (by på Vestbredden, red.) sammen, og jeg tog dem med til en flygtningelejr og introducerede dem til nogle af mine venner, der også er kunstnere. Jeg ville gerne vise dem noget andet end det Palæstina, der altid bliver vist i medierne, forklarer Bashar Murad.

Han kan mærke, at samarbejdet mellem dem ikke bare gavner ham som kunstner - men også giver det palæstinensiske folk mere opmærksomhed.

- Mange af Hataris fans er kommet op til mig og har sagt, at de ikke vidste noget om Palæstina og konflikten, før episoden med det palæstinensiske flag i tv.

- Derfor betyder det meget for mig, at de har lyst til at gøre noget for at vise solidaritet med det palæstinensiske folk. De taler ikke bare om det, de gør rent faktisk noget, siger han.

  • Islandske Hatari på Roskilde Festival, Portræt af bandet Hatari fotograferet på årets Roskilde Festival 2019.
    Bashar Murad (i midten) er en palæstinensisk musiker, der er begyndt at samarbejde med det islandske band Hatari. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin