Annonce
Bolig og livsstil

Rusland kommer ikke med til årets Eurovision

Ukraine har nægtet Ruslands deltager i årets Eurovision, Julia Samojlova, adgang til landet. Rusland vil hverken acceptere at sende en anden deltager eller være med via satellit, og landet har nu besluttet ikke at vise konkurrencen på tv i år. Dermed kan Rusland ikke være med, siger arrangøren. Foto: /ritzau/AP/Ekaterina Lyzlova

Efter indrejsestrid med Ukraine afviser Rusland alternativ deltagelse i Eurovision og kommer derfor ikke med.

Rusland kommer ikke til at deltage i dette års Eurovision, der bliver afholdt i Ukraine. Det meddeler EBU, der arrangerer melodigrandprixet, i en pressemeddelelse.

Ukraine har tidligere nægtet den russiske deltager, Julia Samojlova, indrejse.

EBU konstaterer, at Rusland ikke kan deltage, da russerne har afvist de to alternativer, arrangøren havde opstillet. Rusland blev tilbudt enten at sende en anden kunstner eller at deltage via satellit.

Begge forslag blev afvist af den russiske Kanal 1, der normalt sender musikkonkurrencen. Kanal 1 har torsdag også meddelt, at den ikke har i sinde at sende Eurovision Song Contest 2017.

- Desværre betyder det, at Rusland ikke længere vil kunne deltage i årets konkurrence, lyder det i pressemeddelelsen fra EBU.

- Vi ville meget gerne have alle 43 lande til at deltage. Vi gjorde alt, hvad vi kunne, for at opnå det, skriver EBU.

Eurovision Song Contest skal afvikles i Ukraine i næste måned. I landets hovedstad, Kijev, skal semifinalerne finde sted 9. og 11. maj. Finalen er 13. maj.

Men Ukraine har forment den 27-årige russiske sanger Julia Samojlova adgang til landet og dermed konkurrencen.

Begrundelsen er, at hun tilbage i 2015 har optrådt på den ukrainske halvø Krim.

Under store protester fra det internationale samfund annekterede Rusland i 2014 halvøen.

Frank Dieter Freiling, der er formand for ledelsen i Eurovision Song Contest, fordømmer de ukrainske myndigheders beslutning om ikke at lade den russiske deltager rejse ind i Ukraine.

- Vi mener, at det grundigt undergraver integriteten og Eurovision Song Contests ikkepolitiske natur samt dets mission om at bringe alle nationer sammen i venskabelig konkurrence, udtaler han.

  • Ukraine nægter russisk Eurovision-deltager indrejse
    Ukraine har nægtet Ruslands deltager i årets Eurovision, Julia Samojlova, adgang til landet. Rusland vil hverken acceptere at sende en anden deltager eller være med via satellit, og landet har nu besluttet ikke at vise konkurrencen på tv i år. Dermed kan Rusland ikke være med, siger arrangøren. Foto: /ritzau/AP/Ekaterina Lyzlova
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar