Annonce
Bolig og livsstil

Rytteriets bagmænd: Karaktererne har fået deres eget liv

Rytteriet består af Martin Buch og Rasmus Botoft. Her er de sammen med Bodil Jørgensen, der også skal med på scenen i Tivoli. Foto: Free/Nikolai Linares

Når "Rytteriet" sadler op i Tivoli næste år, bliver det både med de velkendte og med nye figurer på scenen.

Vrede Erik, milde Else og de pastelklædte snobber Fritz og Poul er bare nogle af de karakterer, Martin Buch og Rasmus Botoft har spillet i "Rytteriet", og som de tager med på scenen, når de i foråret 2018 skal optræde med en række liveshows i Tivoli.

Dermed går det voldsomt populære makkerpar, der startede "Rytteriet" som et satireshow på radiokanalen P2, men senere tog springet til tv, sammen igen efter en længere pause, hvor de hver især har dyrket deres karrierer som skuespillere.

- Vi kunne have lavet langt mere af "Rytteriet", vi er jo ofte blevet spurgt, fortæller Martin Buch.

- Men en del af nøglen til at det bliver ved med at være sjovt, er mådehold og at kende sine begrænsninger, for man kan ikke blive ved med at være skideskæg, siger han og bliver bakket op af Rasmus Botoft.

Han mener også, det er sundt for makkerparret at holde pause fra samarbejdet ind i mellem.

- Det er godt, når man ved, det ikke er slut, og at man på et tidspunkt åbner det op igen. Vi bliver jo også nogle gange trætte af hinanden, når vi har arbejdet meget intenst sammen. Vi har jo lyst til, at det (Rytteriet, red.) kan fortsætte, så derfor passer vi også godt på det, siger han.

At karaktererne er blevet værnet om i mange år efterhånden, har resulteret i, at makkerparret bag kan mærke, at det efterhånden føles som om, de eksisterer i virkeligheden.

- Vi har kendt figurerne i mange år, nogle af dem 12-15 år, så det er jo lidt som at tage en maske på. Det kan godt føles, som om de har deres eget liv, og der bliver jo lagt noget til deres historie hver gang, vi spiller dem, fortæller Martin Buch.

Ud over at spille karaktererne i radio og tv, har Buch og Botoft også ad to omgange optrådt på Bellevue Teatret.

- Figurerne er blevet så levende for os, at da vi lavede vores andet show der, sad vi og planlagde at to af figurerne skulle møde hinanden i showet uden at tænke på, at det er den samme af os, der spiller begge to. Det kan jo ikke lade sig gøre, siger Rasmus Botoft og griner.

Når det går løs i Tivolis Glassal næste år, bliver det med også med skuespillerinden Bodil Jørgensen som blandt andet den sønderjyske kvinde med den uforståelige dialekt på scenen.

At det skal foregå foran et livepublikum, giver nogle ekstra muligheder for at improvisere, mener trioen.

- Vi er normalt meget stringente og teksttro i det, vi laver, men vi kunne godt tænke os at slippe det mere løs og gå med det, der nu sker i salen, siger Martin Buch.

Showet får premiere den 24. marts 2018.

  • Rytteriet
    Rytteriet består af Martin Buch og Rasmus Botoft. Her er de sammen med Bodil Jørgensen, der også skal med på scenen i Tivoli. Foto: Free/Nikolai Linares
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar