Annonce
Bolig og livsstil

Så fed bør fugtighedscremen være til din vinterhud

Det er fornuftigt at bruge en creme på mindst 50 procent fedt i vinterhalvåret, fortæller Uffe Koppelhus, der er klinisk lektor og hudlæge ved Aarhus Universitetshospital. Foto: Colourbox/Free

Når det bliver koldere i luften, så går det ud over huden, som bliver tør og følsom. Men det kan du gøre noget ved, lyder det fra to hudeksperter.

Hvis der er en del af kroppen, der kan mærke, at sommeren er forbi, og det koldere vejr presser sig på, så er det huden.

Huden tørrer nemlig ud, når temperaturerne falder, og det er der en god grund til, fortæller Uffe Koppelhus, der er klinisk lektor og hudlæge ved Aarhus Universitetshospital.

- Når luftfugtigheden falder, så bliver blod- og fugttilførslen til huden mindre, fordi de små kar lukker sig, når det bliver koldt, siger han.

Det er dog ikke ensbetydende med, at du skal finde dig i den tørre hud i løbet af de kolde måneder. Men du skal i gang med at finde den rette creme for dig.

I udgangspunktet er der ingen evidens for, at den ene fugtpleje er bedre end den anden. Derfor er det vigtigt at finde en creme, som du kan lide at have på, lyder det fra Uffe Koppelhus.

Alligevel vil han anbefale, at din fugtighedscreme skal have en vis fedtprocent.

- Du skal have en fornuftig fedtprocent på 50 procent eller derover. Og så må du prøve dig frem for at finde en god creme, du kan lide at have på. Der findes mange cremer på omkring 50 procent, som mange vil føle god effekt ved, siger han.

Det er derfor en halv sandhed, at du skal have en så fed creme som muligt, fortæller Uffe Koppelhus.

Hos Nordsjællands Kosmetologskole anbefaler man også at bruge en creme, der passer til dig og din hud.

Det er nemlig meget forskelligt fra person til person, fortæller underviser og behandler Mouna Iskandarani.

- Er du i tvivl om, hvad der virker udtørrende på din hud, så kan du altid tage dine produkter med og rådføre dig med en kosmetolog, siger hun.

I vinterhalvåret er rensning af huden også vigtig i forhold til at holde den i perfekt stand, fortæller Mouna Iskandarani.

- Husk at rense din hud morgen og aften og bruge dine hudplejeprodukter, for så bliver huden også bedre til at modstå den kulde, der kommer nu.

- Du bør også huske at peele din hud, så du får fjernet de døde hudceller. Så virker cremerne bedre, siger hun.

Føler du, at særligt dit ansigt er udsat, når kulden rammer frysepunktet, er der også en løsning på det problem.

- Du kan også lægge en silikonebaseret creme i hele ansigtet eller bare på de mest udsatte områder for at beskytte bedst muligt mod frosten, siger Mouna Iskandarani.

Men der er også et andet vigtigt aspekt af hudplejen. For ét er de cremer, du kan smøre på huden, men i vinterhalvåret er det også vigtigt at drikke meget vand for at give fugt til huden, lyder rådet fra begge eksperter.

/ritzau fokus/

  • Hånd, tør hud, creme, pleje, hud
    Det er fornuftigt at bruge en creme på mindst 50 procent fedt i vinterhalvåret, fortæller Uffe Koppelhus, der er klinisk lektor og hudlæge ved Aarhus Universitetshospital. Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem