Annonce
Bolig og livsstil

Sådan får du dine teenagebørn til at hjælpe i hjemmet

Mange forældre har succes med at sige, at hvis børnene ikke laver deres pligter, så får de ingen lommepenge. Andre holder lommepenge ude, fordi de mener, at de praktiske opgaver er en del af det at være i en familie, forklarer Helene Rygaard Jensen, der er koordinator i Folkekirkens Familiestøtte. (Arkivfoto) Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Det kræver grundig forberedelse, hvis du vil have succes med at få dine teenagebørn til at hjælpe til med de huslige pligter.

Hvis du har brugt ferien på at tænke over, hvordan du får dine børn til at hjælpe mere til med madlavning og vasketøj i hverdagen, er du ikke alene.

- Rigtig mange familier ønsker, at deres børn skal hjælpe mere til, men problemet er, at hvis de vil ændre for mange ting på én gang, så ender det med ingenting, siger Helene Rygaard Jensen, der er koordinator i Folkekirkens Familiestøtte.

Hun giver dagligt støtte og sparring til familier, der vil skabe forandringer i deres hverdag.

Men det kræver en stor indsats at skabe nye vaner, der holder længere end et par uger.

Derfor skal du som det første kigge på din familie og vurdere, hvor I er, og hvad I kan gabe over, så ambitionerne ikke kommer til at ligge for langt fra jeres udgangspunkt og overskud.

- Som forælder skal man sørge for at få tænk igennem, hvad man gerne vil have ud af det, inden man går til børnene, siger Helene Rygaard Jensen.

Vil du have din teenager til at hjælpe til med praktiske opgaver som at tømme opvaskemaskine, støvsuge og slå græs, så start med at lave en liste over alle de ting, der skal laves i løbet af en uge.

Du kan med fordel lave to lister - en med de daglige opgaver og en med de ugentlige. Herefter introducerer du listerne for dine børn og lader dem vælge en opgave fra hver kategori, som de gerne vil lave.

- Husk at se på, hvor presset dit barn er. Det er måske ikke den dag, de går til håndbold, hvor de skal hjælpe med vasketøjet, siger Helene Rygaard Jensen.

Hav et skema hængende et synligt sted - eksempelvis i køkkenet - hvor der står, hvem der skal lave hvad og hvornår.

- Man kan også vælge at løse opgaverne sammen, så det bliver en indgang til, at man får mere med sin teenager at gøre, siger Helene Rygaard Jensen.

Fasthold dine børn undervejs ved at rose dem, og fokuser på, at de er en vigtig faktor, for at familien hænger sammen, foreslår John Halse, der er psykolog med særligt fokus på børnefamiliepsykologi.

- Appeller i et roligt toneleje, og spil på, at I som forældre har arbejdet sammenlagt 80 timer i ugen, at I også er trætte og derfor godt kunne tænke jer lidt hjælp, siger han.

Undgå vendinger som "se at komme i gang", "du skal gøre det og det", og "kunne du ikke prøve at se lidt mere glad ud, mens du gør det?".

- Det har altid en negativ effekt, hvis man for tidligt i processen begynder at slå med ord, siger John Halse.

Har dine børn ikke været vant til at løse praktiske opgaver i hjemmet, inden de er fyldt 13 år, vil det blive vanskeligere at skabe nye vaner. Men det er aldrig for sent, opmuntrer John Halse.

/ritzau fokus/

  • BM
    Mange forældre har succes med at sige, at hvis børnene ikke laver deres pligter, så får de ingen lommepenge. Andre holder lommepenge ude, fordi de mener, at de praktiske opgaver er en del af det at være i en familie, forklarer Helene Rygaard Jensen, der er koordinator i Folkekirkens Familiestøtte. (Arkivfoto) Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle