Annonce
Bolig og livsstil

Sådan forbereder du køleskabet til en travl uge

For at holde grøntsager friske og sprøde i køleskabet kan man lægge dem i lidt koldt vand eller i en bøtte med et vådt klæde. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free

Få sund hjemmelavet mad på bordet, selv når der egentlig ikke er timer nok i døgnet til at lave den.

Om man koger 200 eller 500 gram pasta, gør ikke den store forskel. Hverken i forhold til tidsforbrug eller opvask.

Derfor kan det være en stor hjælp i en travl hverdag, hvis man tænker et par dage frem og sørger for at tilberede flere måltider, når nu man har gryden i kog eller gulerodsskrælleren i hånden.

- Det er noget, kokke altid har gjort, for ellers er det ikke muligt at køre service for gæster om aftenen, fortæller tv-kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang.

Hun bemærker, at det også er noget, vores bedstemødre har gjort. For det er nødvendigt at have kogte kartofler i køleskabet og syltede sager på hylderne, når alle dagens måltider skal hjemmelaves.

- Det er bare noget, vi har glemt, tilføjer hun.

Louisa Lorang peger først og fremmest på rester som en form for madforberedelse til kommende dage.

Hun arbejder helt bevidst med at lave mere, end hun skal bruge den pågældende dag, for så giver hun sig selv en hestesko til kommende måltider.

- Hvis man skal bruge fire gulerødder i dag, så skræller man hele posen. Så kan man lave gulerodssalat i morgen. Det kan godt være, det lige tager fem minutter ekstra nu, men det tager endnu længere tid at rydde op to gange, forklarer Louisa Lorang.

Kokken og kogebogsforfatteren fortæller, at hun heller aldrig koger bælgfrugter til en enkelt dag. For det kræver den samme indsats at koge hele posen.

Og så kan man gemme resten i køleskabet til de kommende dage, eller de kan fryses ned.

- Det gælder også tomatsovs, som også kan fryses ned, hvis man ikke skal bruge det med det samme. Og det passer til så mange ting, siger Louisa Lorang.

Hendes næste tip er, at man køber nogle ordentlige bøtter, som kan stables i køleskabet. Det giver et hurtigt overblik over, hvad man har.

- Det er også enormt tilfredsstillende, når man stabler sine klargjorte bøtter i køleskabet, bemærker hun.

Preben Vestergaard er underviser på Institut for Ernæring og Jordemoderkundskab på Københavns Professionshøjskole.

Han anbefaler, at man går efter fødevarer med god holdbarhed, når man forbereder sit køleskab til en travl uge. Eksempelvis kartofler og grove grøntsager som kål, rodfrugter og porre.

- Ris og bælgfrugter kan også være fornuftige at have med i sin madplan, det er noget, der holder sig, og som er billigt, mættende og velsmagende, siger Preben Vestergaard.

Han lægger vægt på, at man tilbereder sin mad ordentligt, og at man køler den ned hurtigst muligt, så man kan minimere bakterievæksten.

- Normalt siger man, at en tilberedt ret kan holde sig i tre dage ved fem grader. Fisk kan dog ikke holde sig mere end et par dage, og det samme gælder retter med æg, fortæller Preben Vestergaard.

/ritzau fokus/

  • Køleskab
    For at holde grøntsager friske og sprøde i køleskabet kan man lægge dem i lidt koldt vand eller i en bøtte med et vådt klæde. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar