Annonce
Bolig og livsstil

Sådan sikrer du dit depositum i en almen bolig

Du kan altid spare på regningen, når du flytter fra en almen bolig, hvis du er grundig med rengøringen. (genrefoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vægge og lofter skal altid males, når man flytter fra en almen-bolig med A-ordning. Men depositummet behøver ikke at blive ædt op til andet, hvis du passer på.

Det er altid nervepirrende at se, hvor meget man får tilbage af sit depositum, når man flytter fra en lejebolig.

Et depositum er udlejers forsikring for, at omkostningerne for istandsættelsen af boligen ved fraflytning er dækket.

Men hvis du passer godt på din bolig, kan du holde udgifterne til istandsættelsen fra depositummet på et minimum, lyder det fra Kim Johansen, som er forretningsfører på Fyn i Boligkontoret Danmark.

- Hvis du bruger din sunde fornuft, får du ingen ekstra udgifter, siger han.

Der skal altid tages penge fra depositummet til maling af vægge og lofter, når man flytter fra en almen bolig. Så med ekstra udgifter henvises der til de omkostninger, der kan komme oveni.

Og det er kun, hvis der er direkte skader på boligen eller en stærk misligholdelse.

- Der er ikke nogen boligselskaber, der er interesserede i, at deres ejendomme bliver ødelagte. De vinder ikke på at sende store regninger til folk, forklarer han.

Derfor vil boligselskabet altid have et vedligeholdelses-reglement, som du kan bruge som rettesnor.

Derudover passer du som lejer godt på din bolig, hvis du skåner gulve og karme fra ridser og skader, og hvis du behandler gulvene, når de trænger til det.

- Sæt dutter under dine møbler, og pas på træværket, når du svinger støvsugeren, lyder et af rådene fra den fynske forretningsfører.

Ifølge Jørgen Dyrholm Jensen, som er driftsleder i Danske Lejere, starter sikringen af dit depositum allerede fra indflytningsdagen:

- Det, lejeren gør ved indflytning, er at forberede fraflytningen, siger han.

Her råder han lejeren til at gennemfotografere hele boligen, men vigtigst af alt skal lejer lave en skriftlig detaljeret beskrivelse af alle fejl, mangler og skader, der allerede er i boligen.

Beskrivelsen skal sendes til boligselskabet inden 14 dage.

- Billeder er gode at have som ekstra dokumentation, men ifølge loven er det det skriftlige, der virkelig tæller, forklarer Jørgen Dyrholm Jensen.

Hvis du passer godt på boligen og forebygger skader, kan du derudover komme rigtig langt med slutrengøringen.

- Det er en typisk fejl, at noget af depositummet kommer til at gå til et rengøringsfirma, hvis man ikke er grundig nok, fortæller Kim Johansen.

Her kan faldgruberne være, at man glemmer at afkalke badeværelset, gøre rent bag komfuret eller rengøre emhætten.

Til fraflytningssynet skal man være opmærksom på, at man ikke er tvunget til at acceptere fraflytningskravene på stedet.

- Skriv aldrig under på, at du er enig i en fuld eller omfattende istandsættelse. Skriv kun under på, at du har modtaget kravene, siger driftslederen i Danske Lejere.

Efter fraflytningssynet skal lejer have tilsendt et estimat på, hvor meget istandsættelsen inklusiv maling kommer til at koste.

Hvis du som lejer er uenig i vurderingen, skal du argumentere for din sag overfor boligselskabet, og her kommer billederne fra indflytningen samt den skriftlige beskrivelse af fejl og skader dig til gode.

- Prøv at gå i dialog med boligselskabet, og hvis I ikke kan nå til enighed, så kan du søge hjælp hos en organisation for lejere, siger Jørgen Dyrholm Jensen.

/ritzau fokus/

Accepterer aldrig urimelige istandsættelseskrav, når du flytter fra en almen bolig. Hvis der ikke er nogen skader, har du loven på din side, siger Jørgen Dyrholm Jensen, som er driftsleder i Danske Lejere. (arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
  • PLUS/PFS Hylde for hylde: Sådan kommer du i gang med den store oprydning
    Du kan altid spare på regningen, når du flytter fra en almen bolig, hvis du er grundig med rengøringen. (genrefoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
  • Håndtryk overenskomst aftale kontor tilalle
    Accepterer aldrig urimelige istandsættelseskrav, når du flytter fra en almen bolig. Hvis der ikke er nogen skader, har du loven på din side, siger Jørgen Dyrholm Jensen, som er driftsleder i Danske Lejere. (arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader