Annonce
Bolig og livsstil

Sådan skærer du din garderobe ned til 37 stykker tøj

Begrebet capsule wardrobe blev første gang brugt i 1970'erne af den britiske butiksejer Susie Faux. Foto: Free/Colourbox

Flere kvinder eksperimenterer med at skære garderoben betragteligt ned for at mindske deres købetrang og blive mere glad for det tøj, de allerede har.

De fleste af os har tøj i klædeskabet, som vi ikke har brugt i mange år og måske i virkeligheden ikke bryder os om at have på.

Men flere er nu begyndt at eksperimentere med en såkaldt "capsule wardrobe", hvor man skærer sin garderobe ned til mellem 30 og 40 stykker tøj.

Mange opererer med et magisk tal på 37 stykker tøj til hver årstid.

- Det handler om at få sin garderobe til at bestå udelukkende af favoritter. For hvis man er glad for sit tøj, passer man bedre på det, og tøjet holder længere, siger Johanne Stenstrup, der er uddannet i fashion management på KEA og blogger om bæredygtigt tøj.

Hun har skåret betragteligt ned i sin garderobe og oplever, at hun har sluppet sin dårlige samvittighed over at have tøj i skabet, som hun aldrig bruger.

- Til gengæld har jeg nu dobbelt så stor glæde af det tøj, som jeg har valgt at beholde, siger hun.

Johanne Stenstrup har valgt at beholde det tøj, som hun har det bedst i, og som passer til vejret. Ligesom at pakke en kuffert til en rejse.

I en klassisk capsule wardrobe tæller sko og overtøj med i de 30 til 40 stykker tøj. Undertøj, strømper, nattøj, træningstøj og tilbehør tæller ikke med.

Alt det tøj, man vælger fra, gemmes væk til den følgende årstid, hvor man så kan revurdere sin garderobe. Og bare det at pakke tøjet væk gjorde en forskel for Johanne Stenstrup.

- Hvis mit vintertøj hænger i skabet om sommeren, bliver jeg visuelt træt af det, og så har jeg ikke lyst til at have det på, når vinteren kommer, siger hun.

- Men hvis jeg pakker det væk og først finder det frem, når vinteren kommer, så føles det som at shoppe i mit eget skab, og det stiller min købelyst, siger hun.

Men det giver også begrænsninger kun at have 37 stykker tøj.

Derfor kan det blive nødvendigt at låne af venner og veninder, hvis man for eksempel skal til fire bryllupper i streg, siger Johanne Stenstrup.

Desuden kræver en capsule wardrobe, at tøjet er multifunktionelt, siger Thea Kappel, der har læst psykologi og designantropologi og skrevet speciale om capsule wardrobe.

- Det handler om at have gode basisting og så nogle lidt finere stykker tøj, som kan løfte et hverdagslook, siger hun.

Thea Kappel anbefaler, at man sammensætter sin garderobe efter sit hverdagsliv, så tøjet passer til at gå på arbejde, cykle, gå i byen, lege med børnene, eller hvad man nu bruger sin tid på.

Ann-Kristin Løye Hejl har været i modebranchen i 15 år og blogget om sine erfaringer med at skære ned i garderoben.

Hun har valgt at beholde mange stykker overtøj i sin garderobe, fordi det er en nem måde at tilpasse sin påklædning til forskellige situationer.

- Man kan nemt ændre sit look, hvis man har en cardigan, en habitjakke og en læderjakke i skabet, siger hun.

Ann-Kristin Løye Hejl går efter at have tøj i neutrale farver som blå, hvid og sort, fordi det fungerer til de fleste situationer. Men hun har samtidig enkelte stykker tøj, som skiller sig ud og er mere modeprægede.

- Jeg føler sjældent et behov for nyt tøj eller trang til gå i butikker, fordi alt mit tøj passer sammen, siger hun.

- Selvfølgelig bliver jeg nogle gange fristet til at købe nyt, men når jeg så shopper, leder jeg efter tøj af høj kvalitet, der holder længere, og som måske er lidt dyrere, siger hun.

Udfordringen ved en capsule wardrobe er, at man kan blive træt af at gå i de samme ting, siger Thea Kappel.

- Derfor bliver man nødt til at have tøj, der kan bruges på kryds og tværs, og tillade sig selv at købe lidt nyt en gang i mellem, siger hun.

Fakta: Få en capsule wardrobe

- Vælg mellem 30 og 40 stykker tøj i din garderobe.

- Tøjet skal gerne være behageligt at have på, passe til vejret og forskellige sociale situationer og kunne bruges på kryds og tværs.

- Undertøj, strømper, nattøj, træningstøj og tilbehør tæller ikke med.

- Pak resten af dit tøj væk, og tag det frem igen om tre måneder, hvor du kan revurdere dine valg.

Kilde: Johanne Stenstrup.

  • tøj
    Begrebet capsule wardrobe blev første gang brugt i 1970'erne af den britiske butiksejer Susie Faux. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet