Annonce
Bolig og livsstil

Sådan skaffer du mere i lønposen ved et jobskift

Før du sætter signaturen på en ny ansættelseskontrakt, kan du lige så godt prøve at forhandle din løn op. Foto: Colourbox/Free

Du skal ikke sælge dig selv for billigt i lønforhandlingen, da du på den måde risikerer ikke at få det rette udbytte, fortæller to eksperter i lønforhandling.

Sommerferien er forbi for de fleste af os, og det kan være lig med et jobskift.

Tal fra Jobindex viser i hvert fald, at august er den måned, hvor flest statistisk set skifter job, skriver Fagbladet 3F.

Lige netop et jobskift er en god anledning til at forhandle sig til en højere løn eller bedre ansættelsesvilkår.

Men for at lønstigningen kan blive en realitet, handler det først om, at du skal sætte pris på dig selv. Det fortæller forhandlingsrådgiver Malene Rix, som har mange års erfaring med at vejlede ansatte i at få det bedste ud af lønsamtalen.

- Det hele starter med, at du forhandler med dig selv. Lige ved lønnen er det nemlig vigtigt, at du ved, hvad du vil have, og hvad du går efter, siger hun.

Det kan dog være en svær øvelse for mange, da vi ofte har svært ved at sætte pris på egne evner.

Men det er altså vigtigt at være ambitiøs, når man skal sætte pris på sig selv, siger Malene Rix, og hun bakkes op af Eva Mørkegaard, der er chefkonsulent i Djøfs forhandlingsafdeling.

- Du skal starte med at komme med et ambitiøst - men realistisk udspil, hvor du har undersøgt din egen markedsværdi, siger Eva Mørkegaard.

Er du i tvivl om, hvor din markedsværdi ligger, kan du søge vejledning hos din fagforening eller andet sted for at få et fingerpeg om, hvor høj lønnen er på dit arbejdsområde, siger Malene Rix.

- Prøv at sammenligne dig med dem, der laver det, du selv synes, at du er kvalificeret til, siger hun.

Din tilgang til kontraktforhandlingen afhænger også meget af, hvilken jobmæssig situation du står i.

Er du eksempelvis blevet headhuntet til et job, så føler du nok en større selvtillid inden lønforhandlingen, end hvis du kommer direkte fra ledighed.

- Er du blevet headhuntet, har du for det meste en hånd i ryggen, fordi du ved, at du er blevet opsøgt og derfor godt kan tillade dig at være ambitiøs, siger Malene Rix og fortsætter:

- Når du til gengæld selv opsøger et nyt job, kan forhandlingen med dig selv godt blive negativ, da du ender med at forhandle sig selv ned, siger hun.

Men det nytter altså ikke noget, lyder det fra Malene Rix. Hun anbefaler, at du gør op med dig selv, hvad dit lønudspil skal være, samt hvilket beløb du vil være tilfreds med, men også hvad din smertegrænse er.

Ligger mulighederne for en lønstigning ikke i kortene, er der også andre goder, du kan forhandle om, fortæller Eva Mørkegaard.

- I forhandlingen kan det være en god idé at have nogle alternativer. Det kan være ting som ekstra ferie, fleksibilitet i ansættelsen eller muligheden for efteruddannelse, siger hun.

Du skal dog kun bringe ting til bordet, som du reelt er interesseret i, siger Eva Mørkegaard.

Afviser cheferne også en lønstigning, fordi de først vil se dig an, skal du ikke stille dig tilfreds med det, lyder det fra Malene Rix.

- Kan du ikke få en lønstigning med det samme, så kan du gøre det til en betingelse, at du får en lønforhandling forholdsvis hurtigt. Så kan du sige, at om tre til seks måneder vil jeg have en lønforhandling med henblik på at komme op på det lønniveau, som jeg føler mig berettiget til, siger Malene Rix.

Fakta: Andre ønsker end højere løn

- Mulighed for lønbonus med tiden eller en resultatløn.

- Mulighed for ekstra feriedage eller deltid.

- Mulighed for betalt efteruddannelse.

- Mulighed for et pendlerkort eller anden form for betalt transport.

Eva Mørkegaard fra Djøf slår dog fast, at du kun skal tage disse ønsker med til forhandlingsbordet, hvis det er noget, du reelt er interesseret i.

Kilde: Djøf.

/ritzau fokus/

  • Lønforhandling løn forhandling nyt job
    Før du sætter signaturen på en ny ansættelseskontrakt, kan du lige så godt prøve at forhandle din løn op. Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem