Det er vigtigt, at du aldrig nogensinde betaler penge til de kriminelle, lyder rådet. Læs, hvordan du bør reagere.
Du åbner din computer, men i stedet for den sædvanlige log in-side, møder du en meddelelse: "Din computer er krypteret, og du skal betale for at få den låst op".
Du er blevet udsat for et it-angreb. Og selv om det kan være fristende at betale pengene med det samme for at komme ind til dine familiefotos, forsikringspapirer og forretningsmails, så er det det værste, du kan gøre.
Det fortæller Rasmus Theede, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed.
- Hvis du er villig til at betale 1000 euro, så er du sikkert også klar til at betale 10.000 eller 20.000 euro, fordi det kan virke livsødelæggende at få dine data ud. Men lige meget hvor fristende det kan være at betale, så kan det være spiralen uden ende, siger han.
Til gengæld er det altid en god idé at melde det til politiet, hvis angrebet handler om trusler, afpresning eller hacking af dit webkamera, fortæller Kim Aarenstrup. Han er centerchef i NC3, Nationalt Cyber Crime Center, under Rigspolitiet.
- Vi har brug for at vide, at det sker, så vi kan registrere omfanget af angreb. Hvis der er 100 sager herhjemme, 1000 sager i Finland og 2000 sager i Tyskland, så har vi en helt anden tilgang til det, og derfor er det vigtigt, at vi ved, hvordan det er foregået i Danmark, siger Kim Aarenstrup.
Du skal derfor ikke forvente, at der kommer politi med udrykning til din enkeltsag med det samme. For når først en it-kriminel har hacket eller krypteret dine oplysninger, så er det for sent, siger Rasmus Theede.
- Internettet glemmer ikke, og det er en helt reel trussel, når de truer med at offentliggøre dine data. Det er faktisk det, der sker, siger han.
Han kan derfor godt forstå, at folk føler sig fristet til at betale eller svare de kriminelle, når det handler om personfølsomme data.
De kriminelle har også indrettet professionelle kanaler til betaling for at gøre det så nemt som muligt.
- Det er lige så professionelt, som hvis du køber noget tøj på nettet. Og vi har også set eksempler på, at der er support-afdelinger, så hvis du ikke kan få det til at virke, kan du få hjælp til at betale, fortæller Rasmus Theede.
Derfor er det vigtigt, at du gør, hvad du kan for at forebygge angreb som disse. Det kan du blandt andet gøre ved at gemme dine data andre steder end på computeren.
- Computeren kan geninstalleres, hvis den angribes. Det største tab for de fleste er, at man mister sine data, og derfor er det vigtigt, at man gemmer sine vigtigste data i skyen eller på en separat harddisk, siger Kim Aarenstrup fra NC3.
Husk dog, at fortrolig data som budgetter, mere private billeder eller data om jobforhold, som du ikke ønsker, at andre skal have, ikke bør gemmes i skyen, for så er de tilgængelige for andre typer hacking, advarer han.
Fakta: Gode råd hvis du bliver afpresset af en it-kriminel
- Svar aldrig tilbage på beskederne, lige meget hvor professionelt og serviceminded det virker. Gem dog beskeden som bevis.
- Betal aldrig penge til de kriminelle. Det kan udvikle sig til en spiral, hvor du bliver afkrævet flere og flere penge uden at få dine data igen.
- Meld al afpresning til politiet. Har du indikationer på, at de kriminelle har adgang til dine bankoplysninger, så kontakt din bank med det samme.
Kilde: Rasmus Theede, Rådet for Digital Sikkerhed
-
It-kriminalitet kan eksempelvis være kryptering af din computer, en falsk profil på en datingside, hacking af dit webkamera eller en falsk mail, der udgiver sig fra at være fra en offentlig myndighed. Foto: Free/Colourbox
