Annonce
Bolig og livsstil

Send din gamle løbeskade til forsikringen

Send din gamle løbeskade til forsikringen Har du fået en pludseligt opstået løbeskade inden for de seneste tre år, men ikke gjort mere ved den, så kan du tage skaden op med din ulykkesforsikring. Foto: /ritzau/Folkver Per

Har du fået en pludseligt opstået løbeskade inden for de seneste tre år, men ikke gjort mere ved den, så kan du tage skaden op med din ulykkesforsikring.

Overordnet har klaveret spillet sådan i et stykke tid, men først med en dom fra Højesteret kom det på alles læber, at ulykkesforsikringen skal dække en pludseligt opstået løbeskade - også selv om du ikke skvattede over noget.

- Tidligere var praksis ved sportsskader sådan, at selve tilskadekomsten ikke kunne være "en pludselig hændelse" og dermed en ulykke, fortæller Kim Sparlund, direktør for Ankenævnet for Forsikring.

Men et skifte i praksis i Ankenævnet for Forsikring har ført til, at en sportsskade, der opstår pludseligt, nu også kan være en ulykke.

Viser skaden sig først flere dage efter sportsudøvelsen, vil det dog være vanskeligt for kunden at bevise, at skaden er en følge af selve sportsudøvelsen.

- Ulykkesforsikringen dækker kun, hvis skaden entydigt opstår under sportsudøvelsen - ikke hvis den er en følge af længerevarende belastning, understreger Kim Sparlund.

Ifølge jurist ved Forbrugerrådet Tænk Lea Markersen har afgørelsen stadfæstet løb som en sportsgren, der udløser forsikringsdækning ved skader.

Derfor kan der være forsikringspenge at hente, hvis du har fået en løbeskade, men ikke har anmeldt den, fordi du ikke har tænkt på skaden som en decideret "ulykke".

- Hvis du ikke anmeldte din skade, fordi du ikke troede, den hørte under ulykkesforsikringen, så har du i udgangspunktet tre år at henvende dig i, fra det tidspunkt hvor det stod klart, at du kunne have krav mod forsikringsselskabet, siger Lea Markersen.

Men det kræver en form for dokumentation, eksempelvis fra skadestuen eller lægen. Med dette kan du måske få erstatning i retrospekt, hvis du ikke tidligere har anmeldt skaden.

- Men forsikringen dækker som hidtil ikke, hvis skaden er en direkte følge af en eksisterende lidelse. Det vil altid bero på en konkret vurdering af forholdene, om en skade kan betegnes som en ulykke i forsikringens forstand, understreger Lea Markersen.

Har du rejst sagen, men fået den afvist, har du et år til at klage over sagen med højesteretsdommen i baghånden, før den forældes. Begge kilder understreger, at forsikringsselskaberne har haft disse retningslinjer, allerede inden dommen faldt.

- Alligevel synes jeg altid, man skal kontakte sit selskab, hvis man får helt eller delvist afvist sin skade. Stil lidt spørgsmålstegn ved, om det er den rigtige afgørelse, for sagsbehandlingstiden kan nogle gange gå enormt hurtigt, råder Lea Markersen.

Afvisninger kan også behandles ved Ankenævnet for Forsikring, der vil tage stilling til dokumentation som lægeerklæring, journal eller genoptræningsforløb.

Fakta: Så længe kan gamle løbeskader anmeldes

- Som udgangspunkt forældes et krav tre år efter forfaldstidspunktet.

- Forfaldstidspunktet er ikke selve skaden, men hvornår man tidligst kunne stille forsikringskrav, eksempelvis efter lægebesøg eller andet, der afgør, om man har et forsikringskrav.

- Når forsikringsselskabet afviser en skade helt eller delvist, så forældes sagen efter et år.

- Tager du en afvisning videre til Ankenævnet for Forsikring, så forældes muligheden for at tage deres afgørelse videre til domstolene et år efter afgørelsen.

Kilde: Lea Markersen.

  • PFS Penge - Tag din gamle lÃbeskade op med forsikringsselskabet
    Send din gamle løbeskade til forsikringen Har du fået en pludseligt opstået løbeskade inden for de seneste tre år, men ikke gjort mere ved den, så kan du tage skaden op med din ulykkesforsikring. Foto: /ritzau/Folkver Per
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing