Annonce
Bolig og livsstil

Ser du tv og film på mobilen? Så gå efter denne skærm

Der er kommet markant flere streamingtjenester på det danske marked i 2020, og samtidig er antallet af danskere, der streamer steget - også i den modne aldersgruppe. (Genrefoto) Foto: Samsung Electronics/Reuters

Farver, pixeltæthed og hertz er afgørende for, hvor flot en smartphone viser billeder, film og gengiver farver. To eksperter råder til, hvad du skal gå efter.

En smartphone er i dag blevet fjernsyn, fotografiapparat og hjemmebiograf i ét.

Og flere danskere bruger dagligt deres telefon til at se film, tv eller serier.

Det gælder også i den modne aldersgruppe. Og på bare fem år er antallet af 47-75-årige, som streamer, fordoblet, viser tal fra DR Medieforskning.

Men hvad skal man gå efter, hvis telefonen skal gengive storladne film og farvestrålende fotos i bedst mulige kvalitet?

- For den helt almindelige forbruger er det vigtigste, at man styrer uden om LCD-skærme og i stedet går efter OLED, råder John G. Pedersen, der er redaktør på techmediet meremobil.dk og har 20 års indsigt i branchen.

Når en pixel på en OLED-skærm slukker, bliver den nemlig helt sort.

Og det betyder, at de øvrige farver træder tydeligere frem, tilføjer Christian Nielsen, der er teknisk device specialist hos teleselskabet 3.

- OLED betyder, at sort er sort, så det samlede billede fremstår skarpere. Tidligere var der altid et vist baggrundslys i hver pixel, som derfor fremstod grå og gjorde det samlede billede mindre farverigt, siger han.

Disse smartphones kan både hedde noget med "OLED" eller "AMOLED".

På Iphones kan de også hedde "Retinaskærme".

- Det vigtigste er, at OLED indgår i beskrivelsen. Så der må man nærlæse æsken, hvis man er i tvivl, siger John G. Pedersen.

Kig også på, hvor mange pixels den givne smartphone har i skærmen.

Hvis du vil have smæk for skillingen, skal du have en skærm, der er mindst "full HD" eller "full HD plus" - gerne én, som også understøtter HDR.

- I konkrete tal betyder det, at der på æsken skal stå mindst 1920x1080 pixels, råder John G. Pedersen.

Nogle smartphones går helt op til 4K - altså 3880x2160 pixels.

Men fordi der er tale om en lille skærm og ikke et decideret fladskærmsfjernsyn, modsvarer prisen ikke merværdien, vurderer John G. Pedersen.

- Telefonens skærm er for lille til, at den almindelige forbruger reelt kan se forskel, når man kommer op i så ekstremt høj opløsning. Så det er rigeligt, at man går efter en smartphone med OLED og full HD, siger han.

Det kan også være en fordel at skele til skærmens såkaldte opdateringshastighed.

Jo hurtigere opdatering, jo hurtigere "fanger" skærmen groft sagt, at billedet i eksempelvis filmen har ændret sig.

Gå efter en skærm med mindst 100 hertz, råder Christian Nielsen.

- Jo højere hertz, jo hurtigere skærm - og jo højere frekvens på billedopløsningen. 100 hertz er godt. 120 hertz er toppen af poppen, og det bedste, man kan få på markedet, siger han.

Hertz er især vigtigt, hvis telefonen skal bruges til streaming eller gaming.

/ritzau fokus/

Der er kommet markant flere streamingtjenester på det danske marked i 2020, og samtidig er antallet af danskere, der streamer steget - også i den modne aldersgruppe. (Genrefoto) Foto: Michael Dalder/Reuters
  • Handout shows Samsung Electronics'' new foldable smartphone Galaxy Z Fold 2
    Der er kommet markant flere streamingtjenester på det danske marked i 2020, og samtidig er antallet af danskere, der streamer steget - også i den modne aldersgruppe. (Genrefoto) Foto: Samsung Electronics/Reuters
  • Richard Yu, CEO of Huawei''s consumer business group, launches the Mate 30 smartphone range in Munich
    Der er kommet markant flere streamingtjenester på det danske marked i 2020, og samtidig er antallet af danskere, der streamer steget - også i den modne aldersgruppe. (Genrefoto) Foto: Michael Dalder/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet