Annonce
Bolig og livsstil

Sidse Babett: Pludselig skal jeg mærke efter

Sidse Babett Knudsen spiller Lizzie i "Kapgang" der har premiere den 28. august. Foto: free/Pressefoto/Nordisk Film

Efter at have optaget tre sæsoner af Borgen, er skuespillerinden Sidse Babett Knudsen tilbage på markedet som freelancer.

Igennem tre sæsoner var skuespillerinden Sidse Babett Knudsen den foretrukne underholdning, når danskerne tændte for tv'et søndag aften. Med sine karrieremæssige udfordringer og personlige dilemmaer, kom hun på alles læber i rollen som statsminister Birgitte Nyborg i DR's dramaserie "Borgen".

Men det var ikke kun her hjemme, hun vakte opsigt. Serien, der har vundet adskillige priser, blev nemlig også et hit i udlandet og siden premieren i 2010, har Sidse Babett Knudsen måttet vænne sig til livet som internationalt anerkendt stjerne.

Derfor er det også helt nyt for hende, at hun i Niels Arden Oplevs film "Kapgang" kun spiller en mindre - men dog essentiel - birolle som en lettere alkoholiseret kvinde med en moral i fordærv, men et hjerte af guld.

- Jeg skulle lige vænne mig til, at Lizzie (Sidse Babett Knudsens karakter, red.) ikke var mere med. Det var ret mærkeligt at gå fra en hovedrolle til en rolle, der var så meget mindre, fortæller Sidse Babett Knudsen, der i "Borgen" var vant til at være omdrejningspunktet i de fleste scener.

- I "Kapgang" gik de jo væk med kameraet, når jeg havde sagt noget. Jeg havde det sådan "Se, hvor fint jeg ryger" og "Jeg reagerer så flot, nu skal i jo filme det". Så det skulle jeg lige finde ud af, siger hun og smiler.

- Det var en øvelse. Og jeg ved ikke, om jeg har lært den endnu faktisk. Måske har det hjulpet mig til at være endnu mere taknemmelig over, at jeg har fået lov til at spille en hovedrolle i så lang tid, for der sad man ligesom i midten af historien, siger hun.

En anden øvelse for skuespillerinden er, at hun skal vænne sig til, at kalenderen igen giver mulighed for nye opgaver.

- Efter at have siddet med Borgen i så lang tid, så er det også ret spændende at være på freelancemarkedet. Man skal pludselig til at mærke, hvad man har lyst til, fortæller hun.

Selvom rollen som Lizzie er mindre og ikke fylder lige så meget i filmen, som Sidse Babett Knudsen har været vant til at gøre i "Borgen", har hun alligevel brugt lang tid på at finde ud af, hvem det er, hun fylder ud på skærmen i "Kapgang".

I filmen mister den seksuelt forvirrede 14-årige Martin sin mor og Sidse Babett prøver i rollen som Lizzie at være der for den pubertære dreng og hans sønderknuste far. Men hun har også sine egne problemer at slås med.

- Jeg gjorde mig rigtig mange tanker om Lizzie, som slet ikke er med i filmen; for eksempel om relationen med hendes mand. Det, synes jeg, var en spændende historie. Der er mange af hendes træk, jeg godt kunne tænke mig at prøve at spille i en anden film. Det kunne være spændende at få lov at spille alkoholiker og spille en rolle, hvor vold er inde i forholdet, og hvor der er en forrykket moral, siger Sidse Babett Knudsen.

Filmen "Kapgang" er baseret på romanen af samme navn. Forfatteren bag er Morten Kirkskov, og ham kender Sidse Babett Knudsen særdeles godt. Han er nemlig også skuespiller.

- Morten spillede min departementschef i "Borgen". Da han havde skrevet bogen sagde han, at hvis den skulle filmatiseres, så skulle jeg spille Lizzie, fortæller skuespillerinden, der tog i mod rollen med kyshånd.

- Jeg kan jo godt lide at spille stort med paryk og alting, fortæller hun.

En noget anderledes rolle end den som Birgitte Nyborg, men det er nu ikke fordi skuespillerinden med vilje prøver at fjerne sig fra den.

- Hvis der hænger noget af Birgitte Nyborg fast i mig, så er det ikke noget, jeg har noget imod. Der var nogle rigtig gode kræfter i hende, som jeg gerne vil have med mig, siger Sidse Babett Knudsen.

"Kapgang", der også har Anders W. Berthelsen og Pilou Asbæk på rollelisten, har premiere den 28. august.

Newspaq

  • Sidse Babett Knudsen spiller Lizzie i "Kapgang" der har premiere den 28. august. Foto: free/Pressefoto/Nordisk Film
Annonce
Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder