Annonce
Bolig og livsstil

Signe Lindkvist jagter talenter: Det skal gå lige i maven

Signe Lindkvist er ny dommer i efterårets udgave af "Danmark har talent". Hun skal sammen med Peter Frödin, Sus Wilkins og Simon Jul finde Danmarks største talent indenfor sceneunderholdning. (Arkiv) Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Når Signe Lindkvist sætter sig i dommerstolen til "Danmark har talent", kigger hun efter det spektakulære.

Hun har blandt andet spillet skuespil, stået i spidsen for børnenes melodigrandprix og lavet børnefjernsyn i stride strømme.

Til efteråret debuterer Signe Lindkvist som dommer i underholdningsprogrammet "Danmark har talent" på TV2.

Den garvede entertainer har besluttet, at hun udelukkende går efter de optrædener, som giver hende en god mavefornemmelse.

- Jeg skal kunne mærke, om nummeret kan udvikle sig, og om det er rigtig underholdende. Jeg går virkelig efter følelsen i maven, fortæller hun.

Dommertjansen passer rigtig godt til Signe Lindkvist, fordi hendes bagkatalog bugner af god underholdning.

- Jeg er jo selv en gøgler af guds nåde. Jeg elsker gøgl og alt, hvad jeg vil kalde god gammeldags underholdning. Jeg har lavet tonsvis af børneprogrammer, store shows og cirkus, og jeg elsker at lave underholdning, fortæller den 45-årige tv-vært.

- Jeg elsker det spektakulære og anderledes, så derfor følte jeg også, jeg kunne byde ind med noget.

Hun har også sagt ja til at sætte sig i dommerstolen, fordi hun selv har set mange talentshows uden at være helt tilfreds.

- Jeg har haft det som tusindvis af andre sikkert har haft det, når de har siddet derhjemme og set det: "Dommeren har jo lort i hovedet. Det holder jo ikke". Så jeg er også med i håbet om og troen på, at jeg kan gøre det bedre.

Det kan være svært at sende håbefulde deltagere hjem, men Signe Lindkvist sætter en ære i at sige sin mening.

- Det er nemt, når mennesker stoler på sig selv, har det godt, ved hvad de kan og har talent. Men når det er nogen, som har fået at vide af deres forældre, at de er gode til noget, men ikke er det, så kan det godt være svært at sige: "Hør her, det dur ikke". Så handler det om at sige det på en ordentligt måde.

- Jeg forsøger at være ægte og ærlig, og derfor kommer jeg da også til at sige grove ting nogle gange, forklarer hun.

Fordi Signe Lindkvist selv har erfaring med underholdning i alle afskygninger, har hun en veludviklet sans for, hvornår noget er rigtig godt.

- Det er som at lære at køre på cykel. Man ved godt, hvornår et nummer fungerer. Ofte kan man også se, hvornår nummeret ikke virker.

- Det bedste er at se noget, hvor man tænker: "Hold kæft, det der havde jeg aldrig tænkt, man kunne lave". Det er så fedt at blive rigtig overrasket og se nogen, der er skidesjove og total originale.

I efterårets sæson af "Danmark har talent" skal Signe Lindkvist være dommer sammen med skuespiller og sanger Peter Frödin, danser og skuespiller Sus Wilkins og komiker og radiovært Simon Jul.

Modellen Cecilie Haugaard og youtuberen Rasmus Brohave er værter på talentshowet og skal hjælpe deltagerne sikkert gennem løjerne.

Den nye sæson af "Danmark har talent" har premiere på TV2 i slutningen af august.

  • Pressemøde på programmet Danmark har Talent
    Signe Lindkvist er ny dommer i efterårets udgave af "Danmark har talent". Hun skal sammen med Peter Frödin, Sus Wilkins og Simon Jul finde Danmarks største talent indenfor sceneunderholdning. (Arkiv) Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Hurtigt personale fik slukket brand

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen