Annonce
Bolig og livsstil

Simon Kvamm har takket ja til Toppen af Poppen

Simon Kvamm er en af de syv kunstnere, der medvirker i årets udgavet af TV2-programmet "Toppen af poppen", som kan ses til efteråret. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Katinka Bjerregaard, Malte Ebert samt forsangeren fra Nephew og Hugorm medvirker i årets "Toppen af poppen".

Det kommer til at runge ved Mols Bjerge inden for kort tid.

For i slutningen af april finder optagelserne til årets udgave af TV2-programmet "Toppen af poppen" sted, og ud over kunstnerne Katinka Bjerregaard samt Malte Ebert, har også den 46-årige musiker Simon Kvamm meldt sig klar.

Forsangeren fra Nephew og Hugorm har nemlig takket ja til at medvirke, skriver TV2, der står bag musikprogrammet, som har kørt i mere end et årti.

Under nedlukningen har Simon Kvamm længtes efter at hænge ud med kolleger i musikbranchen, hvilket også er en af årsagerne til, at han ser frem til at medvirke i programmet.

- Jeg forestiller mig, at det bliver ligesom én lang familiefest med enormt mange musikalske indslag på enormt højt niveau, siger Simon Kvamm til TV2.

Om det bliver ligesom en familiefest, vil tiden vise, men i hvert fald er det indtil videre blevet offentliggjort, at han kommer til at betræde landskabet i den sydlige del af Djursland i selskab med sanger og tekstforfatter Katinka Bjerregaard samt sangskriver og sanger Malte Ebert.

Simon Kvamm slog igennem med bandet Nephew i 2004 med albummet "USADSB", der blandt andet indeholdt hits som "Superliga"og "Movie klip".

To år senere kunne vi synge med på blandt andet "Igen og igen &", som var en del af albummet "Interkom kom ind", der tilmed sikrede bandet prisen for årets album ved Danish Music Awards i 2007.

I 2009 valgte Nephew dog at holde pause, hvorefter Simon Kvamm var en del af "De eneste to" med Peter Sommer.

Men Nephew blev senere gendannet, og i 2020 udgav musikeren ligeledes musik med bandet Hugorm.

Optagelserne til "Toppen af poppen" finder sted i april, og programmet kan ses til efteråret på TV2 Play og TV2.

"Toppen af poppen" blev sendt første gang i 2011, og idéen bag programmet er, at de syv kunstnere slår sig ned sammen for en tid og over syv programmer fortolker hinandens musik.

Den seneste udgave af "Toppen af poppen" havde premiere i slutningen af august 2020, hvor man i anledning af programmets 10-årige levetid valgte at lade 25 tidligere deltagere medvirke på ny.

  • Pooldækning: X Factor finale - vinderen findes
    Simon Kvamm er en af de syv kunstnere, der medvirker i årets udgavet af TV2-programmet "Toppen af poppen", som kan ses til efteråret. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?