Annonce
Bolig og livsstil

Skab de optimale forhold for din højttaler

Et par små kompakthøjttalere kan fint spille en normal størrelse stue op, men har du et rum på 50 kvadratmeter eller mere, vil lyden blive hul, og så skal du have en større højttaler, råder lydekspert. (Genrefoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

God lyd i hjemmet kommer ikke af sig selv, men kan hjælpes på vej af en række gode råd, som to lydeksperter giver her.

Gemmer der sig et nyt højttalersæt i årets julegave, så kan det være fristende at sætte det op med det samme.

Men vil du gerne have den optimale lyd i lejligheden eller huset, så er der flere ting, du skal have for øje. Det fortæller Jesper Kjær Nielsen, der er adjunkt ved Audio Analysis Lab på Aalborg Universitet.

Blandt andet har placeringen af højttalerne betydning for, hvor god lyden bliver.

- Både rummets størrelse, men også egenskaber betyder meget. Folk undervurderer ofte de moderne køkkenalrum, hvor der er hårde overflader over det hele, siger Jesper Kjær Nielsen.

Det kan derfor være en god idé at sætte ting op, som absorberer og spreder lyden, lyder det fra Jesper Kjær Nielsen.

For feinschmeckere kan det være et akustikloft med lydabsorberende plader fra eksempelvis mærket Troldtekt, foreslår han.

Men det kan også løses mere lavpraktisk med gulvtæpper og gardiner, fortæller Daniel Valentin Nielsen, der er lydekspert og salgschef hos hifi-freaks.dk.

- For har du et bart rum med store glaspartier og parketgulv, så bliver lyden meget hul. Og særligt ved betonbyggerier er resonans et stort problem, hvis ikke du har noget til at stoppe det, siger han.

Indretningen af rummet er dog ikke alt - størrelsen på højttalerne og selve rummet spiller også ind.

- Et par små kompakthøjttalere vil spille fint i en normal størrelse stue. Men har du en stue på 50 kvadratmeter, vil lyden blive mere hul, og så skal du have en større størrelse højttalere, siger Daniel Valentin Nielsen.

Ud over størrelsen kommer lydkvaliteten også an på materialet, som højttalerne er lavet af, forklarer han.

- Kabinetter lavet af træ har en anden rummelighed, end hvis man sammenligner med metalkabinetter. Mange af de små bluetooth-højttalere i dag er lavet af plast eller aluminium, og de bliver lidt transistor-agtige i lyden.

- Så jagter du den gode lydkvalitet, er de traditionelle højttalere altså bare bedre, siger Daniel Valentin Nielsen.

Er du på udkig efter nogle simple højttalere, som også er til at betale, skal du kigge efter såkaldte aktive højttalere.

- Du kan få nogle gode reol- eller gulvhøjttalere, hvor der sidder en forstærker indbygget. Her sparer du en del penge, fordi du ikke skal ud at have forstærker og afspiller ved siden af, fortæller Daniel Valentin Nielsen.

Har du til gengæld kastet din kærlighed på en lille højttaler, har Jesper Kjær Nielsen også et godt råd.

- Så kan du sætte den op ad en mur eller ind i et hjørne. Det vil nemlig forbedre basydelsen, siger han.

/ritzau fokus/

  • Sonos
    Et par små kompakthøjttalere kan fint spille en normal størrelse stue op, men har du et rum på 50 kvadratmeter eller mere, vil lyden blive hul, og så skal du have en større højttaler, råder lydekspert. (Genrefoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang