Annonce
Bolig og livsstil

Skær 310 E-numre ud af din kost med et snuptag

I Danmark er det tilladt at bruge 350 E-numre i konventionelle fødevarer. (Arkivfoto) Foto: Stine Munk Jensen/Ritzau Scanpix

Hvis du gerne vil spise mad, der er mindre forarbejdet, skal du skære ned for e-numrene. Og med ét let tip skærer du faktisk størstedelen fra.

Det er fuldt ud lovligt at anvende 350 forskellige E-numre i vores fødevarer. Men hvad betyder det egentlig, når ingredienslisten er fuld af numre?

- Når man går ud og handler, kan det være en god tommelfingerregel, at jo færre E-numre, der fremgår af et produkt, jo mere naturligt er det, forklarer Kristine Naalkjær, som er projektleder hos Forbrugerrådet Tænk.

- Jo flere E-numre, jo mere forarbejdet er fødevaren, tilføjer hun.

Forarbejdningen af fødevaren betyder med andre ord, at der er tilsat ting undervejs i fremstillingen. Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting.

- Man forarbejder også varerne, så for eksempel leverpostejen kan holde sig længere. Det er det positive ved tilsætningsstoffer, siger Kristine Naalkjær.

E-numrene dækker over alt fra konserveringsmidler til farvestoffer. Og derfor kan du ved hver enkelt fødevare overveje, om tilsætningsstoffet egentlig er nødvendigt.

- Farvestoffer har for eksempel udelukkende en kosmetisk påvirkning på en fødevare, siger Kristine Naalkjær.

De mest omdiskuterede tilsætningsstoffer er nitrit og azofarvestoffer, som er syntetiske farvestoffer, der begge er tilladt i begrænsede mængder.

Nitrit har numrene E249 og E250 og findes blandt andet i kødprodukter,

- Nitrit må bruges i kødprodukter som tilsætningsstof for at hæmme udviklingen af bakterien, der kan give pølseforgiftning, oplyser Fødevarestyrelsen.

- Men stoffet har den sideeffekt, at det kan danne kræftfremkaldende nitrosaminer i kødet, lyder det videre.

Derfor har Danmark lavere grænseværdier for brugen af nitrit end resten af EU.

Vil du helt undgå nitrit, skal du vælge økologisk. Det er nemlig ikke tilladt i de danske økologiske produkter. Det kan dog være i nogle økologiske produkter fra udlandet.

Derudover råder Fødevarestyrelsen til at skære ned på mængden af salt og forarbejdet kødpålæg som spegepølse, rullepølse, saltkød og skinke på madpakken, hvis du vil skære ned for nitritmængden.

Det kan eksempelvis erstattes af mindre forarbejdet kød fra aftenen før som frikadeller, hakkebøf, kyllingefileter, fisk eller fiskefrikadeller.

Du kan også udrydde 310 af de tilladte 350 E-numre fra din kost ved generelt at vælge økologisk. I økologiske fødevarer må der nemlig kun bruges 40 E-numre. Der må for eksempel ikke være syntetiske farvestoffer i.

E-numre er dog ikke per definition syntetiske. De kan faktisk lige så vel være udvundet fra naturlige kilder.

For eksempel kan naturlige farvestoffer udvindes fra skjoldlus, grønne planter, forkulning af planteråstoffer, carotener fra gulerødder, røde peberfrugter og rødbeder, oplyser Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

  • SUPPE NUDLER NUDELSUPPE CUP NOODLES VAREDEKLARATION E-NUMRE
    I Danmark er det tilladt at bruge 350 E-numre i konventionelle fødevarer. (Arkivfoto) Foto: Stine Munk Jensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet