Annonce
Bolig og livsstil

Skær ned på mikroplast fra vasketøjet

Syntetiske materialer - som akryl og nylon - afgiver mikroplast ved slid. Det gør naturmaterialer derimod ikke. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Skru ned for mængden af fibre, der bliver udledt, ved at tænke over, hvordan og hvor meget der bliver vasket.

Når vasketøjet snurrer rundt i maskinen, er det ikke bare snavs og sved, der forsvinder ud med det beskidte vand. Den hårde tur rundt i maskinen får også tøjet til at afgive fibre og mikroplast.

Mikroplast kan potentielt ende i havene, i dyr, på marker og i vores fødevarer. Og endnu er det ikke muligt at forudsige konsekvenserne.

Det er særligt syntetiske materialer som akryl, nylon og polyester, der afgiver mikroplast.

- Hver gang du slider på tøjet, kan det frigive noget mikroplast. Bare man har en fleecetrøje på og bevæger sig rundt, så svæver der mikroplast rundt i luften, fortæller Christel Søgaard Kirkeby, som er projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Men der er en række ting, man selv kan gøre for at minimere det. Et af rådene er, at man forsøger at vaske sit tøj mindre - for dermed at slide mindre på det og frigive færre fibre.

- Måske kan tøjet friskes op ved at blive hængt til udluftning. Så kan man også undgå at bruge tørretumbler. Den slider også på tøjet og laver mikroplast, fortæller Christel Søgaard Kirkeby.

Hos miljøorganisationen Plastic Change opfordrer de til, at man fylder vaskemaskinen helt op, fordi det gør gnidningsmodstanden mindre - og dermed frigives der færre fibre.

Derudover kan man bruge flydende sæbe, som er lidt mindre hårdt ved tøjet end de små korn, der er i vaskepulver. Og så råder miljøorganisationen til at vaske ved lave temperaturer.

At undgå lange vaske og skære ned på omdrejningerne i tørretumbleren reducerer også friktionen og nedsætter dermed antallet af fibre, der river sig løs.

Henrik Beha Pedersen er miljøbiolog og stifter af Plastic Change, og han forklarer, at vaskerådene er en måde, man som forbruger kan forsøge at skære ned på udledningen af mikroplast.

- Men det er ikke råd, der helt fjerner mikroplasten fra vores tøjvask, tilføjer han.

Vil man helt undgå tøj, der afgiver mikroplast, kan man købe naturmaterialer som uld, bomuld, hør, silke og kashmir.

Betyder det, at man skal man smide alt sit syntetiske tøj ud og købe naturmaterialer i stedet? Det er ikke nødvendigvis en miljørigtig løsning, siger Christel Søgaard Kirkeby.

- Det er der også en stor miljøbelastning i ressourcemæssigt og nogle andre udledninger - og for så vidt også noget mikroplast, for så er der nogle lastbiler, der har kørt rundt med det, siger Christel Søgaard Kirkeby.

Dæk er faktisk den største kilde til udledning af mikroplast ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen fra 2015.

Hos Forbrugerrådet Tænk Kemi råder de til at gå efter miljømærket tøj.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS/PFS Skær ned på mikroplast fra vasketøjet
    Syntetiske materialer - som akryl og nylon - afgiver mikroplast ved slid. Det gør naturmaterialer derimod ikke. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang