Annonce
Bolig og livsstil

Skift solcreme i løbet af sommeren og undgå hudallergi

Det er også vigtigt at bruge nok solcreme, når solen bager ned i løbet af sommeren. Foto: Free/Colourbox

Et konstant brug af den samme solcreme hele sommeren kan øge risikoen for at udvikle hudallergi, lyder det fra Astma-Allergi Danmark.

Når solen bager ned fra oven, er solcreme nødvendigt for at passe på huden.

Men overdreven brug af den samme type solcreme hele sommeren kan vise sig at være hårdt for huden og i værste fald give hudallergi.

Sådan lyder advarslen fra chefen for allergimærket Den Blå Krans under Astma-Allergi Danmark, Rikke Bille.

- Når vi taler hudallergi, er risikoen større for at få symptomer, hvis man ofte udsættes for et bestemt stof som for eksempel parfume og visse konserveringsstoffer.

- Det vil sige, at hvis man bruger den samme solcreme flere gange om dagen i tre måneder, så udsætter du dig selv for de samme stoffer hele tiden, siger Rikke Bille.

Hun anbefaler derfor, at man skifter mellem forskellige typer af solcreme sommeren igennem, så du på den måde får det, hun kalder en "varieret udsættelse" af forskellige stoffer.

Ønsker du at være på den sikre side, kan du gå efter allergivenlige produkter, der er mærket med Den Blå Krans-logoet. De er testet igennem af Astma-Allergi Danmark, så der er en minimal risiko for allergi, fortæller Rikke Bille.

At hoppe fra den dyre solcreme til en billigere variant burde heller ikke være noget problem - virkningen er nemlig den samme. Det viser det generelle billede af de test, som Forbrugerrådet Tænk hvert år foretager.

Sådan lyder det fra Stine Müller, der er testansvarlig hos Forbrugerrådet Tænk:

- Der er stor prisforskel på de forskellige solcremer, men vores mange test viser, at de billige er lige så gode som de dyre, når det kommer til solbeskyttelse, siger hun.

Til gengæld skal man være mere varsom med at tro på de solcremer, der lover at være vandfaste, lyder advarslen fra Stine Müller.

- Der er mange solcremer, der påstår, at de er vandfaste. Erfaringen fra vores test er, at det er en svær egenskab at leve op til at være vandfast.

- Kravet, til at de kan kaldes vandfaste, er, at der faktisk kun skal være halvdelen af den oprindelige beskyttelse tilbage efter en badetur. På den måde betyder vandfast jo ikke vandfast, siger hun.

Det er derfor vigtigt, at du får smurt dig ind i solcreme igen efter en tur i poolen eller bølgen blå.

Og generelt er det vigtigste råd fra de to eksperter, at vi danskere husker at smøre nok solcreme på huden. Det har vi nemlig svært ved, viser undersøgelser fra Miljøstyrelsen.

- Får du ikke nok solcreme på, så får du ikke den faktor, som står på solcremen. Selv om du har købt en solcreme med faktor 15, så er du ikke beskyttet svarende til faktor 15, hvis ikke du putter nok creme på huden, siger Rikke Bille.

Fakta: De gode råd om solcreme

- Husk at bruge nok: Du bør bruge, hvad der svarer til en håndfuld per påsmøring. Den anbefalede mængde står oftest også på emballagen.

- Faktoren: I Danmark bør man som minimum bruge faktor 15, men for folk, der har en mere udsat hud, kan en højere faktor som faktor 30 være nødvendig.

- Solcremen fra sidste år: Den kan sagtens bruges, viser test fra Forbrugerrådet Tænk. Hold alligevel øje med, at cremen fortsat har samme konsistens, og at den ikke lugter. Er det ikke tilfældet, kan solcremen fint bruges.

Kilder: Forbrugerrådet Tænk, Kræftens Bekæmpelse.

  • solcreme sommer
    Det er også vigtigt at bruge nok solcreme, når solen bager ned i løbet af sommeren. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele