Annonce
Bolig og livsstil

Skuespillere om parforhold: Rummelighed og sex løser meget

Ditte Ylva og Esben Dalgaard spiller hovedrollerne i serien "Hånd i hånd", der har premiere den 30. august. Foto: TV3/Free

I den nye serie "Hånd i hånd" er problemer i parforholdet i centrum. Rasmus Bjerg spiller parterapeut.

Når hverdagen for alvor rykker ind, og regninger, bleskift, madpakker og huslige pligter begynder at fylde mere end intimitet og nærvær, kan det lede til kriser i de fleste forhold.

Det sker for Anders og Lise i den nye serie "Hånd i hånd", hvor Esben Dalgaard og Ditte Ylva spiller parret, der ender hos en terapeut.

- Denne her serie er ret tidssvarende min egen alder. Jeg er 41 år. Den krise, parret går i gennem, er en, jeg ret godt kan nikke genkendende til for mit eget vedkommende, og det syntes jeg kunne være skægt at prøve at portrættere og få ud til en masse mennesker, siger Esben Dalgaard.

- Det er sjældent, man beskæftiger sig med skilsmissekrisen blandt 40-årige på tv, og det, synes jeg, er sjovt, siger han.

I serien har Anders været utro, Lise er frustreret, parret er holdt op med at kommunikere, og hele forholdets historie udspiller sig fra en grå sofa hos parterapeuten, spillet af Rasmus Bjerg.

- Jeg kan godt relatere til, at man når nogle faser af livet, hvor man tager tingene op til overvejelse, og at der skal kæmpes lidt hårdere i perioder. Det kan jeg ikke sige mig fri for, siger Rasmus Bjerg og tilføjer:

- Nu har jeg været sammen med min kone i en menneskealder, så vi er nærmest groet sammen. Jeg kan slet ikke forestille mig, at vi ikke skal være sammen, siger han.

Hverken Ditte Ylva og Esben Dalgaard er uvante med at sidde i en sofa over for en terapeut.

- Jeg har været i parterapi. Og faktisk med en vis succes. Jeg synes, terapi hjælper, fortæller Esben Dalgaard.

- Her tager vi udgangspunkt i Lise og Anders' liv, og det bliver selvfølgelig spændt lidt op og i en komisk ramme, men selve sessionerne hos terapeuten viser jo, hvad terapi kan gøre for folk, siger Esben Dalgaard og bliver bakket op af Ditte Ylva.

- Jeg har også selv gået i parterapi og almindelig terapi, og jeg synes, det er vildt nært og derfor super sjovt, i stedet for at det er en eller anden serie om at fange en drage ude i rummet. Det er noget, jeg kan genkende, og det gør det sjovt, siger hun.

Hvis skuespillerne selv skal svare på, hvad der kan få at forhold til at holde i mange år, er det intimiteten og bevidstheden om, at ens partner er anderledes skruet sammen end én selv, der bliver peget på.

- Knald! Det er en kliché, men den er rigtig nok. Hvis man får fundet den intimitetsform frem hyppigt, er man tættere på hinanden, og så er der mange skænderier, der kan undgås, siger Esben Dalgaard.

- I en travl hverdag med børn, hvor man kommer sent hjem og skal tidligt op og smøre madpakker, der er sex bare noget, der skal prioriteres, for ellers glemmer man det, og så går forholdet i smadder, siger han.

Rasmus Bjerg er enig.

- Det tror jeg, Esben har ret i. Og så skal man give hinanden plads og anerkende, at man er forskellige og har forskellige syn på livet. Man skal have noget rummelighed. Det er en vigtig ting. Og tillid, siger Rasmus Bjerg.

"Hånd i hånd" har premiere den 30. august på TV3 og Viaplay.

  • HIH_PARTERAPI-05469
    Ditte Ylva og Esben Dalgaard spiller hovedrollerne i serien "Hånd i hånd", der har premiere den 30. august. Foto: TV3/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem