- Vi er så gode til at give vores hunde sund mad, lækre kurve og gå til træning. Men vi er mindre opmærksomme på at tilpasse vores livsstil, siger Dyreværnet.
Smartphonen ringer, beskederne tikker ind, fjernsynet kører, og børnene skændes.
Et sammensurium af snak, bimlen og bamlen udgør lydkulissen i mange hjem.
Men støj høres ekstra højt hos familiens firbenede medlemmer.
- Vi mennesker har hele tiden tablets, telefoner, vaskemaskine, opvaskemaskine og ovn kørende. Det hele kører. Og det kan godt stresse hunden.
- Også de har godt af, at vi skruer ned og skærer overflødigt larmende stimuli fra, siger dyrlæge Lise Rovsing fra Dyreklinikken Artemis.
Mange mennesker, inputs, konstant aktivitet og klappen kan være overvældende.
Særligt for unghunde og hvalpe fylder små oplevelser stort.
Og ligesom mennesker har hunde brug for fred og ro. Både til at trække sig tilbage, sove og ikke mindst få snuden stimuleret.
Ellers kan det få store konsekvenser, advarer Dyreværnet.
- Vi får rigtig mange hunde indleveret, fordi ejerne ikke kan håndtere dem. Hundene er nervøst anlagte, og der skal ingenting til, før de gør.
- Ofte skyldes det stress som følge af enten over- eller understimulering. Så jo mere man kan forebygge, jo bedre, siger Dyreværnets direktør, Rikke Christensen-Lee.
Stress som følge af overstimulering kan udvikle sig, hvis hunden hele tiden skal forholde sig til nye steder, nye mennesker, nye lege, konstant aktivering, udbrud og høje lyde.
Omvendt har hunde, som kun lukkes ud på luftture i haven og ellers bare passer sig selv, større risiko for at blive stresset af understimulering.
Symptomerne kan komme til udtryk som utryghed, nervøsitet, nedsat appetit og søvnløshed.
Men symptomerne kan også komme til udtryk som rastløshed, ustoppelig gøen og uro.
- Hunde kan faktisk også være stressede, selv om de er glade. Så det er virkelig vigtigt at kende sin hund og være opmærksom på adfærdsændringer. Især hvis den er følsom.
- Nogle bliver stresset og mister appetitten, bare de får en ny madskål, forklarer Rikke Christensen-Lee.
Reaktionsmønstret og tolerancegrænsen afhænger af faktorer som arv, miljø og race. For eksempel er border collien meget sensitiv, mens labradoren er mere robust.
Men også prægningsperioden, når hunden er hvalp og unghund, er afgørende.
- Der er debat om, hvor skæringsdatoen er. Men meget af fundamentet lægges i det første halve år, forklarer Rikke Christensen-Lee.
Hunde har ligesom mennesker brug for ro og rutiner i form af faste fodringstider og luftture uden stress og jag.
- Hvis vi ikke lader hunden få tid til at snuse, men bare styrter afsted, så øger det også stressniveauet, advarer Lise Rovsing.
/ritzau fokus/
-
Ifølge et svensk studie kan længerevarende stress hos de tobenede smitte af på de firbenede. (Genrefoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
