Annonce
Bolig og livsstil

Smudsafvisende trick: Puds vinduer i bilshampoo

Put et skvæt husholdningseddike i sæbevandet. Det gør vandet blødt, og blødt vand efterlader ikke hvide striber og pletter på samme måde, som hårdt vand gør, siger Ann-Alicia Ilskov, der driver rådgivningssiden husmoderen.dk. (Modelfoto) Foto: colourbox.com/Free

Gå i garagen eller i køkkenet for at finde det, du skal bruge for at få krystalklare ruder, så du kan se det spirende forår.

Solens spæde stråler strømmer så småt gennem vinduerne. Og det afslører, om pollen, os og støv har sat sig som en leverpostejlignende overflade, der forpurrer dit udsyn.

Er det tilfældet, så fortvivl ej. I de fleste køkkener kan du finde det, du skal bruge for få krystalklare ruder igen - nemlig varmt vand, opvaskemiddel og en skvæt husholdningseddike, især hvis du bor i et område med hårdt vand.

Vil du undgå at skulle ud igen om et par dage, kan du i stedet gå i garagen og snuppe sprinklervæsken eller udskifte opvaskemidlet med bilshampoo, lyder tippet fra Ann-Alicia Ilskov, der er tidligere husholderske i kongehuset og nu driver rådgivningssiden husmoderen.dk.

- Bilshampooen indeholder voks, som er smudsafvisende. Og det kan holde ruderne rene i længere tid, siger hun.

Når du har lavet din blanding af en teskefuld sæbe til en spand lunkent vand, smører du ruden godt ind med en blød svamp.

- Du må endelig ikke bruge så meget sæbe, at det skummer. For det efterlader striber, siger Jens Ulrik Pedersen, der er direktør og medindehaver af Stige Vinduespolering.

Når du har vasket ruden godt og grundigt udvendigt og indvendigt, skal sæbevandet eller sprinklervæsken skrabes væk.

Invester i en skraber af god kvalitet med en blød gummikant i stedet for at snuppe den ude fra badeværelset.

- Er den tør og hakket, kommer der også striber. Så det er et rigtig godt fif at opbevare skraberen i en plastikpose med en smule madolie i, når man ikke bruger den, siger Ann-Alicia Ilskov.

Lav en lille tør bane allerøverst på ruden med en fnugfri klud eller en gammel T-shirt. Så slutter skraberen bedre fast til ruden, når du kører gennem vandet.

Kør skraberen i en nedadgående svømmende bevægelse, og pas på ikke at ramme ind i kanterne.

- Træk stille og roligt nedad, så skraberen ikke gør modstand. Lige så snart den gør det, hopper skraberen, og det kan man se på vinduet, siger Jens Ulrik Pedersen.

- Og så er det en ommer, og man må starte forfra med at vaske ruden ind, fortsætter han.

Man kan også tage det stykke for stykke og tørre vandet af skaberen efter hvert svirp og så fortsætte med et lille overlap fra forrige stykke.

- Men det er en sværere metode, bemærker Jens Ulrik Pedersen.

Han råder i øvrigt altid til at tjekke vejrudsigten, inden man går i gang.

- Jo mere sol og jo højere temperatur der er, desto hurtigere tørrer sæbevandet på vinduet ind, siger Jens Ulrik Pedersen.

- Især energiglas er svært at pudse i høj sol. Så start gerne på skyggesiden, og bevæg dig efter solen, råder han.

/ritzau fokus/

  • pudse vinduer, altan
    Put et skvæt husholdningseddike i sæbevandet. Det gør vandet blødt, og blødt vand efterlader ikke hvide striber og pletter på samme måde, som hårdt vand gør, siger Ann-Alicia Ilskov, der driver rådgivningssiden husmoderen.dk. (Modelfoto) Foto: colourbox.com/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Opjusterer varsel om kraftig regn: Op til 50 millimeter på seks timer

Guldborgsund

Sparebehov i kommune kan være mindre end ventet

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Lolland

Nyt erhvervsområde har kæmpe potentiale

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Guldborgsund

Folkefest på Torvet, da Danmark fik endnu et EM-point

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

Guldborgsund

Scandlines-ros til regeringen: - Det er en klog beslutning

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?

112

Bil brød i brand på motorvejen: Nu er der nyt

Lolland

Lang kø, da ny sportsforretning slog dørene op

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Annonce
Annonce
Vejret

Åh nej! Risiko for skybrud over LF

112

Bandidos-rockere anholdt: Politiet afslører stort kokainnetværk

Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Sport

Danmark spillede uafgjort igen

Knuthenborg

Unikt dinosaur-kranie udstilles på Lolland: Det eneste sted i verden

Sport

Visma melder motiveret Vingegaard klar til Tour-forsvar

Lolland

Lolland helt i top med handicaphjælp