Annonce
Bolig og livsstil

Søn af kendt skuespillerpar får rolle i Badehotellet

Foruden "Badehotellet" har 23-årige Lue Støvelbæk spillet med i "Herrens Veje" og "Borgen" og lagt stemme til flere tegnefilm. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lue Støvelbæk er søn af skuespiller Lars Mikkelsen og Anette Støvelbæk, som også medvirker i "Badehotellet".

Det danske skuespillerpar Lars Mikkelsen og Anette Støvelbæk har givet deres kærlighed til at optræde foran kameraet videre til deres søn.

23-årige Lue Støvelbæk er nemlig i gang med at uddanne sig til skuespiller, og i de kommende måneder vil seerne kunne opleve ham i en større rolle i sjette sæson af TV2's publikumssucces "Badehotellet".

Og det har længe ligget i kortene, at det var skuespilvejen, han skulle gå.

- Fra jeg var helt lille, har jeg leget med at optræde, og jeg er mere eller mindre vokset op på teatret, fordi jeg har været med mine forældre på arbejde, fortæller Lue Støvelbæk.

- Jeg elsker skuespilfaget, fordi man får indblik i forskellige mennesketyper og folk, der laver noget andet end én selv. Man kunne fristes til at sige, at man bliver menneskeklog af at være skuespiller, men jeg tror, man bliver mennesketvivler, for man lærer, at intet menneske bare er en facade, siger han.

I den nye sæson af "Badehotellet" skal Lue Støvelbæk spille rollen som Leslie Frigh, og dermed skal han spille over for sin mor, Anette Støvelbæk, som spiller Alice Frigh i den populære serie.

Sidste år spillede Lue Støvelbæk også sammen med sin far, Lars Mikkelsen, i anden sæson af DR's dramaserie "Herrens Veje".

Begge gange har det dog været ganske ukompliceret at spille sammen med sine forældre, fortæller Lue Støvelbæk, som føler, at han kan lære meget af at iagttage sin mor og far.

- Det fede ved at arbejde sammen er, at jeg kan se, hvad de gør, uden at de behøver at forklare noget for mig. På den måde kan jeg vælge, at dét der vil jeg gerne bruge, og dét der vil jeg hellere gøre på min egen måde, siger han.

Anette Støvelbæk fortæller, at hun og Lue Støvelbæk diskuterede på forhånd, om det ville blive mærkeligt at spille sammen i "Badehotellet".

- Én ting er at spille sammen, noget andet er at spille mor og søn og have skænderier og anstrengt stemning i serien. Ville det blive mærkeligt, svært eller kompliceret? Men det blev det heldigvis på ingen måde, siger hun.

- Vi har kunnet hjælpe hinanden, støtte hinanden, og Lue har foreslået ting til mig, lige så vel som jeg har foreslået ting til ham, så det har været et kollegaskab, siger hun.

Lue Støvelbæk er dog bevidst om, at der er en større opmærksomhed omkring ham og andre skuespillerbørn, der følger i deres forældres fodspor.

- Skuespilbranchen kan hurtigt gå op i image, og hvordan man får det næste job ved at promovere sig selv på en bestemt måde, og jeg tror bare, at jeg har accepteret, at sådan er det.

- Jeg har to forældre, der er dygtige skuespillere, jeg har en onkel (skuespiller Mads Mikkelsen, red.), der har stor succes. Det kommer folk til at synes er interessant, og det må de gerne. For mig er det ikke så interessant, for det er bare min verden, og sådan ser den ud, siger han.

Lige nu er Lue Støvelbæk hovedsageligt fokuseret på at finde sin egen vej i faget.

- Hvis man forventer, at man skal være det samme som sin familie, så kan det blive et pres. Det er det evige problem, at vi tror, at fordi man er i familie, så er man ét og samme menneske. Det er vi ikke.

- Lige nu spejler jeg mig i mit arbejde og tænker på, hvordan jeg gør det godt, og ikke nødvendigvis, hvor jeg gerne vil ende, siger han.

Sjette sæson af "Badehotellet" får premiere mandag den 28. januar klokken 20.00 på TV2.

  • ''Badehotellet''
    Foruden "Badehotellet" har 23-årige Lue Støvelbæk spillet med i "Herrens Veje" og "Borgen" og lagt stemme til flere tegnefilm. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen