Annonce
Bolig og livsstil

Sommerhuset behøver ikke være svært at vedligeholde

Husets placering har stor betydning for kravet til vedligehold. Er det placeret i en skov, hvor der ikke kommer så meget sol ind, vil det kræve mindre vedligehold end et sommerhus ud til Vesterhavet, hvor der vil være større slid fra vind og sol. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free

Ved at være på forkant kan du spare dig selv for en del arbejde, når det kommer til vedligeholdelsen af sommerhuset.

Klinger ordet sommerhus mest af blomstret service, lange frokoster og tid til at læse avisen? Eller kan du også høre lyden af græsslåmaskine, sandpapir og malerpensler?

For fritidshuset vedligeholder desværre ikke sig selv.

Men du kan slippe for en del unødvendigt slid ved at være på forkant, fortæller Henrik Bisp, fagekspert i huseftersyn hos boligejernes videncenter Bolius.

- Så kan man undgå, at hele sommerhuset skal males på en gang, fordi det er helt nedslidt. For så vil det virke som en kæmpe opgave, forklarer Henrik Bisp.

Nogle steder på sommerhuset er mere udsat for vejr og vind end andre. Og det er godt givet ud, hvis du er særligt opmærksom på dem.

- Husets orientering og placering har betydning for sliddet. Facader mod syd og vest vil ofte være mere udsatte, for der har man den stærkeste sol, forklarer Henrik Bisp.

Hvis et træhus ofte bliver vådt og så tørret af den stærke sol, vil træet skiftevis udvide sig og trække sig sammen.

Det kan betyde, at den side, der vender mod solen, skal males hyppigere.

Har du tagplader, der ikke kommer sol på, så kan der komme begroninger som mos. Og det er også vigtigt at få ordnet, fastslår han.

Den største risiko er, når sommerhuset står tomt i længere perioder som eksempelvis hen over vinteren.

For hvis der kommer en revne i huset, kan den nå at vokse sig større, før den bliver opdaget.

Når du åbner sommerhuset i foråret, skal du derfor gå rundt om huset og efterse sokkel, mur og vinduer, råder Uffe Damgaard, som er direktør i Damgaards Tømrer og Snedker.

- Det er som regel udvendigt, at skaderne begynder. Start med at tjekke vinduer og døre, hold øje med sålbænkene, og at gummifugerne er tætte, siger Uffe Damgaard.

Tjek desuden taginddækninger ved skorstenen, hvor der ofte er utætheder.

Nogle gange kan man se markedsføring af vedligeholdelsesfri huse eller materialer. Og selv om det er gode salgsord, så er det ikke helt så enkelt, mener Henrik Bisp fra Bolius.

- Selv om overfladen måske ikke skal behandles lige så tit som for eksempel træ, så kan der stadig være samlinger eller fastgørelser, som nedslides eller går i stykker. Så selv vedligeholdelsesfri materialer skal vedligeholdes, siger han.

Vil du skifte til materialer, som umiddelbart kræver mindre vedligehold, så er det en fordel at vælge uorganiske materialer.

- Det er meget oppe i tiden at bruge fibercementplade, som har et print eller udtryk, der ligner træ. Det skal ikke males lige så hyppigt som træ, siger han.

Det kan eksempelvis bruges til facade eller i stedet for træværk omkring taget.

/ritzau fokus/

  • Sommerhus
    Husets placering har stor betydning for kravet til vedligehold. Er det placeret i en skov, hvor der ikke kommer så meget sol ind, vil det kræve mindre vedligehold end et sommerhus ud til Vesterhavet, hvor der vil være større slid fra vind og sol. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Bar røv til politiet: Der tænkte han sig ikke om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud