Annonce
Bolig og livsstil

Spændingsforfatteren Wilbur Smith er død

Forfatteren Wilbur Smith er død i en alder af 88 år. Dødsårsagen er ikke oplyst. (Arkivfoto). Foto: Haider Shah/Ritzau Scanpix

Forfatteren Wilbur Smith kendt for sine fortællinger om Afrika døde uventet i sit hjem i Cape Town lørdag.

Den internationalt anerkendte forfatter Wilbur Smith er død i en alder af 88 år. Spændingsforfatteren døde i sit hjem i Cape Town i Sydafrika lørdag.

Det oplyser hans kontor.

Med 49 romaner i bagagen blev Smith et kendt navn inden for litteraturen over hele verden.

Hans sprudlende eventyrfortællinger har gennem tiden taget læserne med til tropiske øer, Afrikas jungler, det gamle Egypten og Anden Verdenskrig.

- Den verdenskendte bestsellerforfatter Wilbur Smith døde uventet i eftermiddags i sit hjem i Cape Town efter en morgen med læsning og skrivning med sin hustru, Niso, ved sin side, står der i en udtalelse på forfatterens hjemmeside.

Dødsårsagen fremgår ikke af udtalelsen, der også er offentliggjort af hans forlag, Bonnier Books UK.

- Den ubestridte og uforlignelige mester i eventyrskrivning Wilbur Smiths romaner har grebet læsere i over et halvt århundrede og solgt over 140 millioner eksemplarer på verdensplan og er udgivet på mere end 30 sprog, står der videre.

Hans debutroman fra 1964, "Når løven jager" om en ung mand, der vokser op på en kvægfarm i Sydafrika, blev med det samme en bestseller og førte til 15 efterfølgere.

Wilbur Smith kom fra en britisk familie og blev født i Zambia i 1933. Han voksede op på sine forældres gård blandt Afrikas skove, bakker og savanner og blev allerede som dreng storvildtjæger.

Han havde desuden både fly- og dykkercertifikat.

Som miljøforkæmper bestyrede han også sit eget vildtreservat og ejede en tropisk ø i Seychellerne.

Han gav sin mor æren for at have lært ham at elske naturen og at læse.

Imens var det hans far - en streng disciplinær - der gav ham en riffel i en alder af otte år. Dette blev begyndelsen på en livslang kærlighed til skydevåben og jagt.

Et af Wilbur Smiths mest kendte værker er "Courtney"-serien, som dækker flere generationer gennem tre århundreder fra de første briter, som oprettede kolonier i det sydlige Afrika til den amerikanske borgerkrig og apartheid i Sydafrika.

Men det var Taita, helten i hans egyptiske serie, som stod hans hjerte nærmest, og bogen "Flodguden" er fortsat en af hans mest kendte og populære.

  • Forfatteren Wilbur Smith er død i en alder af 88 år. Dødsårsagen er ikke oplyst. (Arkivfoto). Foto: Haider Shah/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Michal er rasende: I sidste ende må jeg fyre medarbejdere

Guldborgsund

Stort projekt ramt af nye udfordringer: Sat på pause igen, igen

Politik

De scorede flest stemmer på Lolland og Falster

Politik

Nu er det officielt: Dem har danskerne sendt til EU

112

Gummistøvle-afbrænding koster dyrt

Guldborgsund

"Enormt potentiale" for vækst og arbejdspladser: Nu er aftalen underskrevet

Guldborgsund

Konservative jubler: - Det er ikke tilfældigt

Politik

Socialdemokratiet er klart det største - men særligt to partier stormer frem lokalt

Politik

Absurd hurtigt: Rekordafstemning tog kun ti minutter

112

Farlig 30-årig idømmes forvaring for drab på gravid

Sport

Tre NFC-spillere siger foreløbigt farvel

Politik

Får det dårligste valg nogensinde

112

Færdselsuheld ved banegården: Lastbil og personbil stødte sammen

Sport

Forløsning i sæsonens sidste hjemmekamp

Politik

Lars Løkke involveret i bådulykke

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Medie: Calle-familien ejer et hav af ejendomme på Sydhavsøerne

Guldborgsund

Familien Fredslund får halv million: Har skabt unik app

112

Dommer fængsler beruset 39-årig mand for overfald på statsminister

Guldborgsund

Troels Lund på Nykøbing-besøg: - Det ligger lige til højrebenet

Trafik

Aldrig set før: 350 meter banebrydende støjskærm i udbud

Guldborgsund

Futtog og helikopterflyvning: Tusindvis strømmede til særlig havnedag

Sport

OL glippede - NFH-spiller føler sig ikke forbigået