Der gemmer sig mange fordele og læring, hvis man tør åbne op om sin økonomi. Det gælder, uanset om privatøkonomien er god eller dårlig.
Rudekuverter og røde tal på bankkontoen er ikke ligefrem emner, man bruger til at bryde isen til middagsselskabet.
Og det kan være svært at få sagt, at det sejler lidt i privatøkonomien. Det viser en undersøgelse, som er udarbejdet af analyseinstituttet YouGov for Nordea - baseret på 1011 internetinterview.
Men faktisk kan det være lige så svært at tale om god økonomi, viser undersøgelsen.
- Folk kan godt tale om penge, når det kommer til noget, de har købt eller sparet. Men når det kommer for tæt på, så bliver det tabu, fortæller Ann Lehmann Erichsen, som er forbrugerøkonom hos Nordea.
Frederik Giese er projektchef for projektet "Plus på kontoen" hos Forbrugerrådet Tænk. Han peger på, at det kan have nogle kedelige konsekvenser, hvis man ikke får taget hånd om sin økonomi.
Det har nemlig en negativ betydning for helbredet og livstilfredsheden, hvis man har problemer med privatøkonomien.
- Og hvis du skal ind og lave om på din situation, kræver det ofte, at du får støtte, siger Frederik Giese og fortsætter:
- Derfor er det vigtigt, at man selv taler om sin økonomi. Men også, at familie og venner taler om det, hvis de fornemmer, at der er en, der har svært ved at få økonomien til at slå til.
Blandt de 55-65-årige er god økonomi faktisk et større tabu end dårlig økonomi. Og det kommer bag på forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.
Selv om man ikke har økonomiske problemer, kan man nemlig sagtens have masser at lære ved at udveksle erfaringer med andre, fortæller hun.
- Selv om man har en høj løn, kan man måske ikke overskue, om det kan betale sig at vælge den ene eller anden opvarmningsform, at lease eller eje bilen, eller om man sparer rigtigt op til pension. Mange af de forbrugsvalg er der, hvor der er rigtig mange penge på spil.
Ud over at tale med familie og venner kan det også være en god idé at tage kontakt til sin kreditforening eller bank, hvis økonomien pludselig hænger i laser.
Selv om det ofte er det sidste, man har lyst til, så kan de have nogle redskaber i værktøjskassen, som man som almindelig forbruger slet ikke kender til, fortæller forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.
- Er man eksempelvis boligejer med rigtig ondt i økonomien, så kan kontakt til kreditforeningen betyde, at man får bevilget helt op til tre afdragsfrie år, og instituttet har desuden mulighed for at omlægge lånet til en længere løbetid eller en lavere rente, siger hun og tilføjer:
- Men det kræver, at boligejerne reagerer og tager kontakt og ikke bare lader rykkerne hobe sig op.
/ritzau fokus/