Annonce
Bolig og livsstil

Spar penge: Disse tre steder er vi typisk overforsikret

Vi har aldrig købt så meget ny elektronik som under coronakrisen. I alt brugte vi næsten 30 milliarder på det i 2020. Det skriver Berlingske på baggrund af tal fra analysefirmaet GfK, der måler det faktiske salg i butikkerne. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Mange overforsikrer sig uden at vide det, og her kommer tre situationer, hvor det kan betale sig at dobbelttjekke sine eksisterende forsikringer.

Forestil dig dette: En sælger spørger, om du vil købe en forsikring med til din spritnye bærbare computer. Du kan ikke helt huske, hvordan vilkårene lyder i dine nuværende forsikringer, og derfor takker du ja.

Men problemet er, at den nye computer højst sandsynligt allerede er dækket af din indboforsikring, og derfor betaler du nu dobbelt for at få den forsikret.

Selv om scenariet er tænkt, så er det let at komme til at overforsikre sig. Og her kommer tre steder, hvor det ofte sker.

1) Rejseforsikringen

Bestiller du ferie gennem et rejsebureau eller lignende, vil du typisk blive tilbudt at tegne en forsikring til den enkelte rejse. Og det er altså her, det går galt for en del af os.

- Forbrugerne er ikke opmærksomme på, hvad de har af øvrige rejse-dækninger i deres forsikringer, siger Lars Baadsgaard, der er ansvarlig for finansielle test hos Forbrugerrådet Tænk.

Har du eksempelvis allerede tilvalgt en årsrejseforsikring til din indboforsikring, så vil du pludselig være dobbelt dækket, hvis du samtidig tegner en enkelt-rejseforsikring hos det pågældende bureau.

- Og dobbelt dækket er altså ikke dobbelt så godt. Man får bare lov til at betale to gange, og det er spild af penge, fortsætter han.

Har du et Mastercard i din bank, så tjek desuden, om du i den forbindelse har tilknyttet en årsrejseforsikring. Er det tilfældet, risikerer du også at blive overforsikret.

I særlige situationer kan en enkelt-rejseforsikring dog give mening. Eksempelvis hvis du booker en familie-grupperejse gennem et rejsebureau, hvor du ikke vil være dækket, hvis et familiemedlem bliver dårligt, og rejsen må afbrydes.

2) Computer og køleskab

Butikkerne tilbyder ofte at forsikre dit produkt mod betaling, når du eksempelvis køber nyt køleskab, computer eller telefon.

- Der findes mange af den type mikroforsikringer, men typisk vil produkterne allerede være dækket af ens indboforsikring, siger Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank.

Hvis du ikke ved, hvorvidt din egen indboforsikring dækker, så spørg efter en prøveperiode.

- Typisk kan man få en periode med mikroforsikringen gratis, og den plejer jeg selv at tage, fortsætter hun.

Det giver dig tid til at undersøge, hvorvidt du har behov for den.

I stedet for mikroforsikringen anbefaler Lars Baadsgaard, at du udvider din indboforsikring med en elektronikdækning, da det er billigst, fordi den også dækker dine andre elektronikvarer.

3) Vinduer og badekar

Mere end hver fjerde bor til leje i en bolig, viser tal fra Danmarks Statistik fra 2018. Og det betyder, at flere millioner lejere risikerer at betale for meget, hvis de har købt en tilvalgsdækning hos forsikringsselskabet, der dækker glas og kumme som eksempelvis badekar, vinduer og håndvask.

Disse ting kan nemlig sagtens være dækket af din udlejers ejendomsforsikring.

- Det er en detalje, som mange lejere absolut ikke tænker over, siger Lars Baadsgaard.

Tjek derfor, hvad der står i lejeaftalen, eller giv din udlejer et kald.

/ritzau fokus/

  • PLUS Find din indre krejler frem og spar penge
    Vi har aldrig købt så meget ny elektronik som under coronakrisen. I alt brugte vi næsten 30 milliarder på det i 2020. Det skriver Berlingske på baggrund af tal fra analysefirmaet GfK, der måler det faktiske salg i butikkerne. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?