Annonce
Bolig og livsstil

Spot tegnene på en rar arbejdsplads

Højt sygefravær og medarbejdere, som smutter efter et år, kan være tegn på et dårligt arbejdsmiljø. Og når jobbet er presset, kommer de sociale relationer også under pres. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free

Gode kolleger er vigtige for de fleste, når de søger nyt arbejde. Læs her, hvordan du spotter den sociale arbejdsplads.

Kageordning, vinklub og sommerfrokost hos chefen.

Der er mange måder at være social på arbejdspladsen. Og faktisk er gode kolleger det vigtigste parameter, når vi søger nyt job.

Det viser en rundspørge fra Voxmeter og konsulenthuset Ballisager.

Er det også tilfældet for dig, kan du sagtens danne dig et indtryk af en arbejdsplads, allerede inden du søger jobbet.

- For mange virker det umuligt at få et forhåndsbillede af det sociale sammenhold. Men man kan faktisk godt få en fornemmelse, siger Morten Ballisager, der er direktør i konsulenthuset Ballisager.

Her er LinkedIn et oplagt sted at starte. Se, om du kender nogle ansatte, du kan udspørge - og læs, hvad medarbejderne skriver om deres job.

- Hvis mange har delt jobopslaget og skriver, at de glæder sig til at få en ny person med om bord, kan det være udtryk for en arbejdsplads med engagerede ansatte, siger Morten Ballisager.

Du kan også researche på arbejdspladsen ved at se, om medierne har skrevet om arbejdspladsen, og hvordan tidligere medarbejdere omtaler stedet.

- Det kan give et indtryk af arbejdspladsens kultur, siger Lars Lundmann, der er erhvervspsykolog, ph.d. i rekruttering og aktuel med en bog om jobsøgning.

APV-målinger og tilsynsrapporter kan også give et billede af arbejdsmiljøet. De er typisk ikke offentligt tilgængelige, men i nogle tilfælde kan du finde en light-udgave på Jobindex.

Som noget nyt har de nemlig indført en arbejdspladsvurdering, hvor medarbejdere kan give virksomheden fra en til fem stjerner. Den information ligger frit tilgængeligt.

Du kan også med fordel undersøge din kommende chef lidt nærmere.

- For det er jo chefen, der strukturerer opgaver og arbejdspres. Og man kan blive irriteret på selv de sødeste kolleger, hvis alle er stressede og intolerante, siger Lars Lundmann.

Selve jobsamtalen kan også give en fornemmelse af arbejdspladsens kultur.

Du kan eksempelvis spørge chefen, hvad vedkommende godt kan lide ved arbejdspladsen, og hvordan hverdagen er struktureret.

- Her kan man som regel godt lure, om det er tomme floskler, eller om der ligger noget substans bag, siger han.

Et højt sygefravær, en stor personaleomsætning og et totalt fravær af fællesmøder kan være indikation på et presset arbejdsmiljø.

- Men hvis chefen selv bringer det op, kan det være et udtryk for, at vedkommende har overblik og tager det alvorligt, siger han.

Som en sidste ting skal du også gribe i egen barm. For godt kollegaskab er hverken en konstant størrelse eller noget, du får forærende.

- Jo mere man selv engagerer sig, jo større er sandsynligheden for, at det bliver en god arbejdsplads, siger Lars Lundmann.

/ritzau fokus/

  • To kvinder på en trappe
    Højt sygefravær og medarbejdere, som smutter efter et år, kan være tegn på et dårligt arbejdsmiljø. Og når jobbet er presset, kommer de sociale relationer også under pres. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?