Annonce
Bolig og livsstil

Spot tegnene på et alkoholproblem

Omkring hver anden mener, at voksne har et alkoholproblem, hvis de drikker alkohol for at klare præstationer, eller de drikker sig fulde, hver gang de drikker. Det viser en undersøgelse fra Epinion på vegne af Alkohol og Samfund. (Modelfoto) Foto: colourbox.com/Free

Der er en række ting, man kan være opmærksom på, hvis man mistænker, at alkoholindtaget er ved at stikke af - hos en selv eller hos andre.

Alkohol er en indgroet del af den danske kultur - og det kan være med til at gøre det svært at vurdere, hvornår man selv eller andre er nået til et punkt, hvor det tipper over til at blive et problem.

Det sætter Alkohol og Samfund i samarbejde med TrygFonden fokus på i en ny kampagne.

Bjarne Stenger Elholm er leder af den anonyme rådgivningstelefon Alkolinjen hos Alkohol og Samfund. Han fortæller, at det er et ømtåleligt emne - og noget, vi slet ikke er vant til at italesætte som et problem.

- Alkohol fylder i fritiden og i mange sociale sammenhænge. Det er en måde, vi er sammen på - et socialt smøremiddel, siger Bjarne Stenger Elholm og fortsætter:

- Men så snart man begynder at kommentere mængder hos hinanden, så føler man sig angrebet på sin personlige frihed og går i forsvarsposition.

Men hvornår skal man egentlig være bekymret over andres alkoholindtag?

Bjarne Stenger Elholm forklarer, at man må tage udgangspunkt i det normalbillede, man har af folk - altså hvordan de plejer at være - og være opmærksom, hvis de begynder at ændre adfærd.

Det kan være, at de sætter forbruget op eller pludselig begynder at tale meget om alkohol.

- Det kan også være, at de i forbindelse med alkoholindtaget er kede af det eller meget hurtigkørende - altså at der er koblet nogle humørmæssige ting på indtaget, forklarer han.

Det kan også være, at de på samme tidspunkt er ved at gå igennem noget privat - eksempelvis en skilsmisse eller en fyring, tilføjer han.

Fysisk er der også nogle tegn, man skal være opmærksom på. For det kan sætte spor på udseendet, hvis man har haft et for stort alkoholindtag over en længere periode.

- Det kan være, at man har øget sin vægt - eller mindsket den, fordi man ikke får spist mad nok. Måske er man begyndt at få rødme i kinderne, gule øjne eller stor mave, som er tegn på, at leveren lider, fortæller Bjarne Stenger Elholm.

- Hvis vi går ind i de sværere problemer, så kan man begynde at få abstinenser i form af hjertebanken og svedeture, tilføjer han.

Hvis man selv er i tvivl om, hvorvidt man får for meget indenbords, så kan man tage en såkaldt AUDIT-test på nettet. Det er en alkoholafhængighedstest, som er udviklet af Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Testen er blandt andet tilgængelig på Alkohol og Samfunds hjemmeside.

Man kan også begynde at notere antallet af genstande, man indtager på en uge.

- Hvis man begynder at tælle genstande og rammer mere end det, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, så skal man begynde at være opmærksom, råder Bjarne Stenger Elholm.

Derudover kan det være et faresignal, hvis man er begyndt at blive mere vred og kortluntet. Og hvis man tænker på alkohol hele tiden.

Hvis man over en længere periode har vænnet sig til at drikke mere alkohol, så skal der også mere til, at man får den samme effekt. Derfor er der en tendens til, at man på et tidspunkt begynder at isolere sig.

- Vil man gerne være alene for at kunne drikke i de mængder, man har lyst til, så har man virkelig problemer, siger Bjarne Stenger Elholm.

Man kan få gratis og anonym alkoholrådgivning. Det gælder i nogle tilfælde også for pårørende.

/ritzau fokus/

  • alkohol, alkoholisme, rødvin
    Omkring hver anden mener, at voksne har et alkoholproblem, hvis de drikker alkohol for at klare præstationer, eller de drikker sig fulde, hver gang de drikker. Det viser en undersøgelse fra Epinion på vegne af Alkohol og Samfund. (Modelfoto) Foto: colourbox.com/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang