Annonce
Bolig og livsstil

Styr uden om unødvendig kemi i solcremen

50 procent af danskerne har hudtype to. Det betyder, at man skal være forsigtig, når uv-indekset er oppe på tre eller mere. 11 procent af danskerne har hudtype et, hvor solbeskyttelse næsten altid er nødvendigt udenfor om sommeren i Danmark. Foto: Scanpix/Kristoffer Juel Poulsen

Bliv klædt på til at beskytte dig selv og dine børn bedst muligt mod både sol og skadelige stoffer.

I år er der ikke gået mere end nogle dage mellem sne og strålende solskin, og derfor har de fleste vinterblege danskere brug for et beskyttende lag solcreme ved gensynet med solens skrappe stråler.

Men historier om mistænkt hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer i solcremer har også gået deres sejrsgang.

Bliv klogere på, hvad du kan gøre for at beskytte dig selv og dine børn bedst muligt - mod både sol og skadelige stoffer.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk Kemi er den letteste og meste brugervenlige måde at styre uden om uønsket kemi at gå efter mærkerne.

- Gå efter miljømærket Svanen og Astma-Allergi Danmarks Den Blå Krans. Så får du en solcreme, hvor der er taget hensyn til indholdsstoffer, og som ikke indeholder en række problematiske stoffer - både i forhold til miljø, allergi og mistænkt hormonforstyrrende stoffer, råder Stine Müller, som er projektchef hos Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Man bør også overveje, om man ønsker en solcreme, der indeholder parfume. Parfumestoffer udgør nemlig en risiko i forhold til allergi.

Solcreme bliver brugt over det meste af kroppen og i rigelige mængder. Der er altså grund til at være opmærksom på indholdet, fordi stofferne i cremen bliver smurt ud over hele kroppen, forklarer Stine Müller.

I efteråret besluttede EU-Kommissionen, at parfumestoffet hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC) skal forbydes i kosmetik og plejeprodukter.

Det er dog en længere proces, hvor producenterne først får to år til at udfase stoffet fra produktionen. Herefter går der yderligere to år, hvor forhandlerne må sælge de resterende produkter.

Derfor er det oplagt, at man selv aktivt forsøger at undgå parfumestoffet, siger Stine Müller. Det kan man gøre ved at vælge miljømærkerne Svanen og EU-Blomsten, Den Blå Krans eller bruge appen Kemiluppen, som også skanner for det.

Selv om din solcreme lover at være økologisk eller naturlig, er det ikke ensbetydende med, at den ikke kan indeholde allergifremkaldende stoffer eller parfume, lyder rådet fra Astma-Allergi Danmark.

Overvej at skifte solcreme i løbet af sæsonen, så du ikke kontinuerligt udsættes for de samme stoffer og solfiltre, råder Astma-Allergi Danmark.

Når man beskytter sig mod solen, bør man først tænke i tøj, hat og skygge, tilføjer Stine Müller. Brug solcreme på kroppens øvrige steder, der ikke er dækket.

Hvis man ikke er særligt sensitiv eller sart over for solen, kan mange danskere sagtens bruge faktor 15 i Danmark.

- Det kan ofte ikke betale sig at købe produkter med en højere beskyttelse end faktor cirka 15. Ved faktor 15 beskyttes du mod cirka 93 procent af uv-b-strålerne, og du får kun fem procent mere beskyttelse, hvis du for eksempel bruger en faktor 50, lyder rådet på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Det er dog en forudsætning, at man smører rigeligt med solcreme på. Ellers får man ikke den dækning, der står på flasken.

- Vælger du en solcreme med en højere faktor, udsættes du for højere koncentrationer af uv-filteret. Generelt giver en højere koncentration af et stof en større risiko for allergi, står der på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside.

Befinder man sig på havet, hvor genspejling fra vandet gør strålingen stærkere, eller tager man på ferie sydpå, hvor uv-indekset kan være noget højere, bør man til gengæld skrue op for faktoren.

Fakta: Beskyt dig efter hudtype

- Vælg en bredspektret solcreme, som beskytter mod både uv-a- og uv-b-stråler.

- På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan man teste sin hudtype og dermed få retningslinjer for, hvor meget sol man kan tåle afhængigt af uv-indekset.

- Appen UV-indeks guider til, hvad det forventede uv-indeks er i Danmark og udlandet.

Kilde: Miljøstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse.

/ritzau fokus/

  • Solcreme
    50 procent af danskerne har hudtype to. Det betyder, at man skal være forsigtig, når uv-indekset er oppe på tre eller mere. 11 procent af danskerne har hudtype et, hvor solbeskyttelse næsten altid er nødvendigt udenfor om sommeren i Danmark. Foto: Scanpix/Kristoffer Juel Poulsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem