Annonce
Bolig og livsstil

Suspekt: Fem plader der har formet os

Den danske hiphop-trio Suspekt, gav koncert natten til søndag på Northside Festival i Aarhus (arkivfoto). Foto: /ritzau/Nissen Mads

Det er et af dansk hiphops største navne i øjeblikket. Her er nogle af Suspekts musikalske inspirationskilder.

Populariteten er vokset støt, siden Suspekt udgav gruppens første album i 1999.

Rapgruppen, der stammer fra Albertslund, består af Rune Rask, Andreas Bai Duelund og Emil Simonsen.

Og med seks album på cv'et og priser som årets bedste danske livenavn og årets bedste danske gruppe tildelt ved Danish Music Awards har Suspekt for længst slået deres status i den danske musikbranche fast.

Selv er de tre barndomsvenner inspireret af et bredt udsnit af nogle af musikkens største navne. Her er fem album, der har været med til at forme Suspekt.

Beastie Boys - "Licensed to Ill":

- Det var den første rapplade, jeg hørte. Jeg tror, den kom i 1986, og det var ret vildt, siger Rune Rask og bliver suppleret af Emil Simonsen.

- Lige pludselig kom der en plade, som var en blanding af rock, hiphop, beats og noget helt fjerde. Jeg legede med He-Man, og pludselig eksisterede det her. Jeg fandt ud af, at der var skateboards og graffiti og alt det, som bare er Beastie Boys-universet. Når man er så ung, og får sådan et klask i ansigtet, det er det noget, der vil noget.

The Prodigy - "Experience":

- Det er lidt det samme som med Beastie Boys, men bare senere hvor vi fandt ud af, at der var big beat (en elektronisk musikgenre, red.). Pladen bevæger sig i alle mulige forskellige lag, nogle gange er den drømmende, og andre gange er der helt smadder på, siger Emil Simonsen.

- For mig var den plade en eksperimenterende plade. Jeg synes også, at vi prøver at komme lidt rundt. Vi bevæger os i rap- og hiphopgenren, men vi laver ikke bare rap med rap på, forklarer Rune Rask.

Michael Jackson - "Bad":

- Michael Jacksons "Bad" var en plade, jeg hørte til ukendelighed. Den åbner bare ens musikalske horisont. Jeg tror ikke, at Michael Jackson direkte har betydet noget for, hvordan jeg rapper, men et eller andet har han gjort ved mig, for jeg elsker Michael Jackson, siger Andreas Bai Duelund.

- Jeg fik den på kassettebånd i Grækenland i 1989 i Athen, jeg har den stadig, tilføjer Emil Simonsen.

Slayer - "Reign in Blood":

- Vi ved, at når Runes promille rammer lige præcist over én, så starter Slayer, siger Emil Simonsen.

- Dér er jeg sikker på, at alle synes, Slayer er et fantastisk band, supplerer Rune Rask med et grin.

- Jeg har selv hørt meget metal, da jeg var ung, også før jeg kendte Andreas og Rune. Vi gik i gang med at høre metal nogenlunde samtidig, da vi var små. Vi har måske været ti år. Jeg ved ikke, hvor mange der går og hører metal, når de er ti år, men jeg tror generelt, at vi hører meget forskelligt musik, siger Emil Simonsen.

Wu-Tang Clan - "Enter the Wu-Tang (36 Chambers)":

- Wu-Tang skal klart med på listen. De kom i den periode, hvor vi selv gik i gang med at lave musik, og hvor vi prøvede at se, hvordan man overhovedet kunne lave rapmusik, siger Rune Rask.

- Og det med at bruge stemmer og snak fra film, blev vi vildt inspirerede af. Det er lidt åbenlyst, at vi er inspirerede af Wu-Tang, tilføjer Emil Simonsen.

Suspekt spillede natten til søndag på den aarhusianske festival Northside.

  • Hiphop i Forum
    Den danske hiphop-trio Suspekt, gav koncert natten til søndag på Northside Festival i Aarhus (arkivfoto). Foto: /ritzau/Nissen Mads
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar